Gravmonument
Anna Sophies sarkofag er opstillet i Trolles kapel. Christian 6. købte det i 1743 til begravelsesplads for Dronning Anna Sophie og tre af hendes børn: Christiane Amalia, født 1723, død 1724 (til venstre), Frederik Christian, født 1726, død 1727, og Carl, født 1728, død 1729 (til højre i fælles sarkofag).
Anna Sophies sarkofag er af sort, hvidflammet norsk marmor, smykket med billedhuggerarbejder af hvidt, italiensk marmor. De rigt profilerede sider er brudt af stærke forkrøpninger fra gulvet til lågets overkant. Stærkt fortrukne volutter strækker sig fra sokkel til den underste del af låget. Volutterne er smykket med englehoveder og festons. På langsiderne ses kartoucher med Dronningens kronede spejlmonogram. På hver side af låget ligger en laurbærkrans over to nedadvendte fakler.
Ved hoved- og fodende er laurbær- og palmegrene lagt over kors.
På låget et krucifiks, og ved dets fod et englebarn med en skriftrulle, på hvilken gravskriften (med fordybede versaler og tildels store skønskriftsbogstaver, udfyldt med sort masse) læses; ”Qvod mortale habuit d(omina) n(obilis) Anna Sophia qvondam regina postqvam beate immortalitatis certa in secessu Clavsholmiæ apud Cimbros ubi per integros XIII annos Deo et pietatis exercitiis vacaverat anno MDCCXLIII die VII Januarii animam creatori reddidit anno ætatis XLIX mens(e) IX d(ie) XXI hoc marmore contegitur” (det jordiske af den ædle frue A. S., fordum Dronning, skjules i dette Marmor, efter at hun, sikker på den salige udødelighed, i Clausholms ensomhed i Jylland, hvor hun gennem 13 år i fred og ro havde hengivet sig til Gud og fromme sysler, år 1743 den 7. januar havde givet sin sjæl tilbage til skaberen i sin alders 49. år, 9. måneder og 21 dage). Herefter skriftsted, 2. Tim. 4, 18.
Sarkofagens længde er 247 cm, bredde 141 cm, 112 cm høj.
Dronning Anna Sophie blev født den 16. april 1693 på Clausenborg Gods i hertugdømmet Slesvig. Hun var datter af grev Conrad Reventlow og Sophie Amalie Hahn. Hendes liv og rolle som dronning af Danmark-Norge er bemærkelsesværdig, ikke mindst fordi hun startede som kongens elskerinde og senere blev dronning under skandaleprægede omstændigheder.
Anna Sophie blev i 1711 hemmeligt gift med kong Frederik 4. efter at have været hans elskerinde. Dette var kontroversielt, da kongen allerede var gift med dronning Louise af Mecklenburg-Güstrow. Efter Louises død i 1721 blev ægteskabet offentligt anerkendt, og Anna Sophie blev kronet som dronning.
Denne alliance skabte stor modstand i både hoffet og blandt adelen, da ægteskabet blev set som upassende, ikke mindst fordi Anna Sophie ikke var af kongelig blod. Det førte til en splittelse ved hoffet og en magtkamp, hvor mange anså hende for at have en negativ indflydelse på kongens beslutninger.
Som dronning var Anna Sophie kendt for sin stærke personlighed og indflydelse på Frederik 4. Hun blev beskyldt for at blande sig i politiske spørgsmål, hvilket gjorde hende upopulær blandt hoffets øvrige medlemmer. Efter Frederik 4.s død i 1730 blev hendes stilling drastisk svækket. Den nye konge, Christian 6., havde et dårligt forhold til hende, og hun blev forvist fra hoffet.
Anna Sophie levede sine sidste år i isolation på Clausholm Slot, hvor hun døde den 7. januar 1743. Hun blev begravet i Roskilde Domkirke. Selvom hun, som hun ønskede, blev begravet i Roskilde Domkirke, blev det ikke ved siden af hendes mand, Frederik 4., som det ellers er kutymen. I stedet købte Christian 6. ”Trolles kapel” i nordvestre tårnkapel, hvor hun i dag ligger med tre af sine børn.
Anna Sophies liv symboliserer en dramatisk periode i dansk historie, præget af intriger og konflikter ved hoffet. Hendes ægteskab med Frederik 4. markerede en tid, hvor personlige relationer spillede en stor rolle i politik. Selvom hun ofte blev set i et negativt lys, var hun en stærk og indflydelsesrig kvinde, der kæmpede for sin plads i en mandsdomineret verden. Hendes historie giver indblik i magtens dynamikker og de personlige udfordringer, som kongelige kunne stå over for.
