Frederik 4.

Gravmonument
Frederik 4.s sarkofag hviler på et fodstykke af rødflammet marmor, der igen er anbragt på en sokkel af sort marmor.

Den skulpturelle udsmykning og selve kisten er udført i hvidt, italiensk marmor med blågrå stænk

I kortsider og låg er indsat røde plader af samme sten som fodstykket.

Siderne er som suget ind under den vældigt profilerede overdel. Hjørnerne smykkes med bånd, der går fra sokkel og op over lågets underkant. Disse bånd er prydet med akantusværk, festons og englehoveder.

På langsidernes midte er rigsvåbenet anbragt i en stor, kronet kartouche, hvortil vildmændene støtter sig. Herunder et laurbærkronet dødningehoved.

På sokkelen sidder ud for dette på sydsiden en løve, der holder Danmarks våbenskjold, på nordsiden den norske løve.

Langsidernes midtfelter flankeres af ialt fire relieffer med fremstillinger af begivenheder i Frederik 4.s regeringstid. Ud for hvert relief er på sokkelen anbragt en børnegruppe, der i leg gentager relieffets alvorlige motiv. Reliefferne forestiller:

1. Sydsiden mod vest: Rytterskolernes oprettelse. I midten vender en skolelærer eller degn sig med hånden på brystet ærbødigt mod to kvindeskikkelser i stærkt draperede klædebon. Den ene viser imod himlen, medens den anden peger i en bog. I relieffets højre side står tre drenge og en Pige, alle beskæftigede med bøger. Bag dem en rytterskole. Over døren ses den kronede tavle med Frederik 4.s monogram. I barnegruppen på sokkelen sidder en lille pog med bog i hånden. En vinget Genius lægger venstre hånd på barnets hoved og viser med højre mod bogen, der ikke synes at interessere drengen. Bag ham flere bøger.
2. Sydsiden mod øst: Landmilitsens oprettelse. En officer til hest med Frederik 4.s monogram på saddeldugen ser til højre mod en gruppe soldater, der får deres udrustning udleveret, og peger med sin stok til venstre, hvor en afdeling eksercerer. Foran denne ligger en bonde på jorden og iagttager soldaterne. Børnegruppen består af to drenge med harnisk uden på deres bondedragter. Den ene sætter en hjelm på hovedet af den anden, der har gevær i hånden og taske med Frederik 4.s monogram og granatemblemer ved siden. Bag børnene en tromme og et neg med kornsegl.
3. Nordsiden mod øst: En sejrvinding til lands og en til vands. Ryet, en vinget og laurbærkranset kvindeskikkelse, svæver over et stort landskab, medens hun støder i to horn. Under hende ses til venstre en gruppe soldater foran et telt. I baggrunden holdes tropperevue foran en by. I relieffets højre side en fjord med talrige danske orlogsskibe. Yderst til højre afsluttes relieffet af en palme. I barnegruppen en vinget Genius, der henvender sig til en som mars udklædt dreng med laurbærkronet og fjerprydet hjelm. Den lille Genius i pigeskikkelse støtter sig til et skjold, hvori freden mellem Danmark og Sverige er fremstillet allegorisk ved to kvinder, der rækker hinanden hånden. Sverige støtter sig til et skjold med tre kroner, medens tre løver flokkes om Danmark, der overrækker Sverige en oliegren som fredssymbol. Drengen sidder på en fascis, der ligger på et skjold, og støtter sig til en fjerprydet hjelm.
4. Nordsiden mod vest: Vornedskabets ophævelse. Til højre sidder Danmark, en kronet kvindeskikkelse med det danske våben ved sin side. Hun peger med sit scepter mod en ridefoged, der af en kvinde får overrakt et skrift. Til venstre en gruppe bønder med deres redskaber. De to børn neden for relieffet er en lille pige med scepter (nu afbrudt) i venstre hånd og en knælende bondedreng, der holder et åg. Pigen sætter en trekantet hat på drengens hoved som symbol på bondens frigørelse.

Ved hovedenden af sarkofagen sidder en kvinde, Den evige lyksalighed, på en himmelkugle. Hun vender blikket opad og holder i venstre hånd et brændende hjerte, i højre en palmegren.

Ved fodenden holder Tiden, en vinget, langskægget gamling, et skjold med den latinske gravskrift (fordybede, med sort masse udfyldte versaler): "Den kongelige aske efter den ophøjede og stormægtigste herre Frederik 4., Danmarks, Norges, de Venders og Gothers Konge etc., den fromme, ubesejrede fædrelandets fader, berømmelig i krig, retfærdig i sejr, mild i fred, som i sine bestræbelser for at sikre sine undersåtters vel ikke lod sig kue af sit arbejdes kolossale omfang eller af lykkens ubestandighed, da han i alle forhold forlod sig på sin herres og hjælpers bistand. Og efter at hans herredømme var forøget, rigernes rettigheder håndhævet og dyrkelsen af den evige Gud udstrakt til de fjerneste folkeslag, afsluttede han under den herligste fred og under sine folks tilbørlige ærefrygt sin alderdoms tidsmål, som snarere bør vurderes efter mængden af hans berømmelige handlinger end efter årenes antal, thi visselig satte dyden kronen på det fuldendte. Født 11. oktober døde han natten efter sin fødselsdag 1730 efter at have levet sit 59. år til ende - han regerede 31 år, 1 måned og 16 dage" *

Lågets kraftigt formede kant er midt på langsiderne smykket med kongelige navnetræk, blade og kartoucher, omgivet af nedadvendte fakler. På lågets sider er ud for hvert relief en Genius med et skjold anbragt.

Oven på låget knæler det gode ry, en rigt draperet, vinget og laurbærkranset kvinde med et hjerte i en kæde om halsen. Hun støder i en trompet, som hun med højre hånd holder for munden, med venstre støtter hun en portrætmedaillon, hvorpå Kongen er afbildet i højt relief. Han bærer brystharnisk, smykket med elefantordenen. På låget foran kvinden ligger et krucifiks, korset er af sort marmor. Ved fodenden er krone, sværd og scepter anbragt på en pude. Herudfor sidder på lågkanten en grædende Genius, der med højre hånd støtter et skjold med Kongens spejlmonogram.

Kistens længde er 305 cm, bredde er 189 cm, 143 cm høj.

Frederik 4. var en konge, der både var militær leder og reformator. Han blev født den 11. oktober 1671 på København Slot som søn af Christian 5.  og dronning Charlotte Amalie. I 1699 blev han konge over Danmark og Norge og styrede til sin død i 1730. Han er kendt for sin stærke militære indsats og for at gøre nogle politiske forandringer, som styrkede monarkiet.

Hans valgsprog var Dominus mihi adiutor, som betyder Herren være min hjælper.

Frederik 4. giftede sig første gang i 1695 med Louise af Mecklenburg-Güstrow. De fik fem børn sammen, men kun to overlevede: Christian 6., der blev konge efter ham, og Charlotte Amalie, der aldrig giftede sig. Efter Louises død i 1721 giftede han sig med Anna Sophie Reventlow, som han havde haft en længere affære med. Dette ægteskab vakte opsigt, fordi det brød med datidens normer.

Han deltog også i Den Store Nordiske Krig fra 1700 til 1721, hvor Danmark, som en del af en koalition, kæmpede mod Sverige. Selvom krigen var hård for Danmark, fik Frederik 4. grebet nogle vigtige gevinster, herunder Skåne. Efter krigen sluttede han en fred i Frederiksborg i 1720, hvilket betød, at de store krige i Norden ophørte.

Som konge gennemførte han mange reformer, der havde betydning for både Danmark og Norge. Han moderniserede administrationen og lavede økonomiske ændringer for at sikre kongemagtens økonomi bedre. Derudover satte han gang i projekter for at forbedre infrastrukturen og handelen i landet.

Frederik 4. døde den 12. oktober 1730 på Amalienborg Slot i København. 

Hans arv er et land, der havde ændret sig meget både politisk og økonomisk. Hans evne til at lede i krig og hans reformer havde en stor indflydelse på Danmarks udvikling i det 18. århundrede. Under hans regeringstid oplevede Danmark både militære sejre og politisk stabilitet.

* Den latinske indskrift lyder:

”Regii cineres augustiss(imi) et potentissimi domini Friderici Quarti, Dan. Norveg. Vandalor. Gothorumq(ue) regis, etc. etc. etc. pii, invicti, patris patriæ, bello gloriosi, victoria æqui, pace indulgentissimi, qui in omnibus Domini sibi adjutoris præsidio nixus, ut suorum salutem procuraret, nulli laborum magnitudini, nulli fortunæ inconstantiæ succubuit: postque imperium amplificatum, regnorum jura vindicata, æterni dei cultum ad dissitissimas gentes propagatum, in optatissima pace et pari populorum veneratione, illud senectutis confecit spatium, quod illustrium factorum potius, quam annorum multitudine æstimandum, consummata demum virtus absolvit. Natus d(ie) XI Octobr. an(no) MDCLXXI decessit nocte natalem suum insecuta an(no) MDCCXXX completo ætatis LIX regnavit annos XXXI mensem I dies XVI”