Følgende monarker og dronninger bisat ved gravmælet:
Fra kong Frederiks død i 1972 frem til 1985 stod hans kiste midt på gulvet i Det Glücksborgske Kapel i Roskilde Domkirke, hvor Frederik 8. , Christian 9. og Christian 10. med deres dronninger er anbragt i sarkofager.
Frederik 9.. havde aldrig brudt sig om den tanke, at han i sin sarkofag en dag skulle anbringes ved siden af sine forgængere i Det Glücksborgske Kapel.
Efter hans død tog dronning Ingrid og dronning Margrethe 2. derfor initiativ til anlæggelsen af en ny kongelig begravelsesplads uden for domkirken med plads til ti grave.
Kong Frederik 9. blev den 19. september 1985 begravet uden nogen form for ceremoni. Først 23. september samledes den kongelige familie ved den nyindviede gravplads til en privat, enkel højtidelighed.
Dronning Ingrid blev begravet ved siden af sin mand den 14. november 2000.
Begravelsespladsen er lukket af en bronzeport, som er er udført af kunstneren Sven Havsteen-Mikkelsen. Det var dronning Ingrids ønske, at portens mønster blev gennembrudt således at besøgende kunne se gravstenen.
Frederik 9.s begravelsesplads, er omgivet af en ottekantet rødstensmur, er tegnet af arkitekterne Wilhelm Wohlert og Inger og Johannes Exner. Gulvet i gravpladsen består af 4.000 håndfladestore rullesten, hjembragt fra Færøerne af kongeskibet Dannebrog i 1984.
Kong Frederiks fem ton tunge gravsten af grønlandsk granit fra øen Pardlit ved Qaqortoq har billedhuggeren Erik Heide prydet med et kors formet som et anker, omgivet af hjerter og blade. Stenen bærer teksten: Frederik IX - Danmarks konge fra 1947 til 1972.
Symbolik og betydning
Gravmælets placering og design er fyldt med symbolik. Det udendørs hvilested, omgivet af naturen, reflekterer Frederik 9.'s og dronning Ingrids nære forhold til det danske folk og deres rolle som repræsentanter for en moderne og mere jordnær monarki. Frederik 9. var kendt for sin varme og folkelige stil, og dronning Ingrid blev værdsat for sin elegance og sine bidrag til dansk kultur og velgørenhed.
Granitstenen repræsenterer styrke og bestandighed, en passende metafor for deres livsværk og arv. De enkle linjer i designet understreger samtidig, at monumentet ikke handler om overdådighed, men om respekt og ydmyghed, værdier, som parret levede efter.
