Kannikestolene, der står i kannikekoret, er udført i eg og og stammer fra omkring 1375. Kannikestolene er opbygget efter den samme model som anvendtes i Lunds Domkirke, og som igen blev benyttet i Ringsted Klosterkirke (Sankt Bendts kirke).
Inskription på kannikestolene
Kannikestolene har øverst oppe en indskrift. Indskriften foroven begynder østligst over den søndre (til højre for alter) stolerække og fortsætter fra vest mod øst over den nordre (til venstre for alter). Den lyder i søndre række set fra øst:
»In honorem sancte et individue trinitatis ac beati lucii pape et martiris sacrosancte huius ecclesie patroni de ordinacione pariter et expensis venerabilis in cristo patris ac domini domini iohannis dei gracia episcopi roskildensis completus est chorus iste. Anno ab incarnacione d(omi)ni millesimo q[va]dri(n)ge(n)tesimo«: »
I nordre række fortsættes indskriften:
»vicesimo pontificatus sui anno quarto ob remedium animarum sue illustrissime regine domine margarete tocius cleri fautricis hie sepulte et karissimi patrui sui domini petri episcopi predecessoris sui recolende memorie hac quippe regina regnante felix regnorum incolis ubiq(ue) success(us) erat valeat igit(ur) et valeant qui nos valere velint«
Oversættelse: »til ære for den hellige og udelelige treenighed og den salige Pave og Martyr Lucius, denne højhellige kirkes beskærmer, og på foranstaltning, og også på bekostning, af den ærværdige fader og herre i Kristus, Hr. Jens, af Guds nåde biskop af Roskilde, er dette kor blevet fuldført år 1420 fra herrens kødblivelse, i det fjerde år af hans pontifikat, til frelse for sjælene af hans højt berømmelige dronning, fru Margrethe, hele den gejstlige stands velynderinde, som her ligger begravet, samt af hans højtelskede farbroder hr. biskop Peder, hans forgænger, ærværdig ihukommelse; thi medens denne Dronning regerede, var der overalt held og lykke for rigernes indbyggere. Held derfor for hende, og held for enhver, som skulde ønske os held!«.
Reliefferne under indskriften gengiver bibelske motiver, i sydsiden (til højre for alter) fra det gamle testamente, i nordsiden (til venstre for alter) fra det nye testamente.
Figurudskæringer på kannikestole på sydsiden (til højre for altret - set fra øst):
1) Himmelens Skabelse
Gud står omgivet af skyer og med løftede hænder. Himmelen er mandorlaformet og opfyldt af tilbedende engle over skyer. De ni engle er fordelt i tre rækker over hinanden og betegner det himmelske hierarki med dets 3x3 Englekor.
2) Evas Skabelse.
Gud drager hende ud af den hvilende Adams side.
3) Kain.
To scener:
a) Kain dræber sin broder Abel med en kæmpestor assenskæft, og
b) Gud Herren forbander Kain for hans misgerning og jager ham bort fra sit åsyn.
4) Noahs Ark.
Et to stokværk højt hus er bygget op i båden. Noah kan sidde i læ og dog fatte om rorpinden, mænd og kvinder ses i husets vinduer. Duen flyver ud og kommer tilbage med en oliegren.
5) Isaks ofring.
To scener:
a) Abraham vandrer med Ilden i en skål og sværdet over skulderen, og den lille Isak går foran ham med brændslet på ryggen,
b) Isak ligger stift udstrakt på alteret. Abraham svinger sit lange sværd, men en engel fra himlen griber om dets spids for at standse ham. En gedebuk gnaver af et træ.
6) Jakob.
To scener:
a) Jakob brydes med engelen, og
b) Jakob ser i en drøm himmelstigen, ad hvilken en engel stiger op.
7) Josef.
To scener:
a) Josef afføres sin kjortel og sænkes ned i en brønd af sine skadefro brødre,
b) Josefs blodige kjortel bringes til den gamle Jakob, for at han skal tro, at sønnen er sønderrevet af vilde dyr.
8) Moses.
To scener:
a) Moses slår vand af klippen. Jøder med spidse huer står omkring ham.
b) Moses modtager på Sinai bjerg lovens tavler fra Gud Herren, som viser sig i en sky.
9) Israelitterne og guldkalven.
To scener:
a) Aron modtager folkets guldringe og kaster dem i smelteovnen, hvor guldkalven skal støbes.
b) Guldkalven tilbedes, opstillet på et alter.
10) Israelitterne og kobberslangen.
To Scener:
a) De dræbes af giftige slanger, som Herren sendte
b) De frelses fra de giftige slangebid ved at tilbede den kobberslange, som Moses efter Herrens bud har sat op på en stang.
11) Samson.
To scener:
a) Han sønderslider løvens kæft.
b) Han bærer Gazas byporte.
12) Saul og David
To scener:
a) Saul styrter sig i sit sværd efter at have erfaret Filistrenes sejr.
b) David sørger ved at se Sauls afhuggede hoved, som en ung Amalekit bringer ham. (Efter Skriften, 2. Sam. 1.10, var det Sauls krone alene, han bragte David efter at have taget den af det afhuggede hoved).
13) Davids Sønner
To scener:
a) Adonia, Davids og Hagiths søn, ophøjer sig selv til konge, mens faderen endnu lever,
b) Bathseba knæler med sin unge søn Salomo ved Davids seng, og den gamle konge sætter selv kronen på sønnens hoved.
14) Salomos Dom
De to skøger holder begge på det omstridte barn, og Salomo giver befaling til at kløve det.
15) Elias og Elisa.
To scener:
a) Elias farer til himmels i en gloende vogn, Elisa tager knælende mod hans kappe, hvormed han siden skilte Jordans vande.
b) Elisa opvækker den sunamitiske kvindes søn fra døden.
16) Judith og Holofernes.
To Scener:
a) Holofernes’ gæstebud, Judith støtter sig til bordet foran ham.
b) Judith afhugger om natten den sovende Holofernes’ hoved med et krumsværd, hendes pige lyser op med en kerte.
17) Esther og Ahasverus.
Kong Ahasverus forskyder sin dronning Vasthi, der går sørgende bort med kronen nedadvendt i hånden, og kårer i stedet jødinden Esther til dronning.
18) Job.
Han sidder nøgen, dækket af bylder og skraber sig med et potteskår. Et Sendebud melder, at hans førstefødte søns hus er ødelagt ved et voldsomt uvejr, og at alle drengene omkom derved. Man ser i øvre venstre hjørne en hornet troldemaske, hvorfra uvejret strømmer ned over huset.
19) Dette brede felt er sammenstykket af to, der har dannet de to hjørnefelter i den søndre side:
a) Daniel i løvekulen.
Dette felt er omtrent helt bevaret. Kongen af Babylon, som står bydende til venstre, har ladet Daniel kaste i en kule, hvor han sidder omgivet af løver. Men en engel har ført profeten Habakuk dertil med mad og drikke, idet han bar ham gennem luften i hans hår.
b) Jonas spys i land af hvalfisken.
Af dette felt er næsten halvdelen bortsavet, det fremgår af den bevarede, skrå rammesmig foroven til venstre over skibet, af hvilket kun forstavnen er bevaret. Jonas-feltet har åbenbart, hvad skibet viser, indeholdt to scener, Jonas som kastes i vandet fra skibet, og Jonas som kastes på land.
20) Makkabæernes kamp mod Syrerne
To jødiske ryttere i fuld rustning støder deres lange lanser mod Syrerne, i hvis lejr der er en kampelefant med tårn, hvorfra en armbrøstskytte skyder. Den ejendommelige elefant er af beskedent format i forhold til hestene.
21) Johannes Døberens Fødsel.
Den nyfødte dreng bringes til faderen, den stumme Zacharias, som på en tavle skriver hans navn (»Johannes er hans navn«). Til højre slægtninge, som vil, at han skal kaldes Zacharias efter sin fader (navnet har formodentlig stået på det skriftbånd, de holder).
22) »Se det Guds Lam«.
Johannes Døberen, langskægget, barfodet og klædt i kamelhårskjortel, peger på billedet af et lam i en kunstfærdig ramme, som han bærer på sin venstre hånd. Fromt andægtige mænd og kvinder lytter til hans tale.
Figurudskæringer på nordensiden (til venstre for alter - set fra vest)
1) Jesu fødsel. Maria ligger i en seng og giver det svøbte barn die. Josef fodrer dyrene i stalden.
2) De hellige tre Kongers tilbedelse
Julestjernen over Marias hoved.
3) Fremstillingen i templet.
På alteret en kurv med de to duer, som Maria skal ofre, i den opslåede bog læses: »suscepimus« (»vi har optaget ham«). Den gamle Simeon tager imod Jesusbarnet. Bag Maria en tjenerinde med snoet kerte.
4) Barnemordet i Bethlehem.
Herodes sidder til venstre og udsteder befalingen. To af hans hærmænd spidder og kløver børnene. En moder søger at gribe ind, river bødlen i håret og tager i sin fortvivlelse om spidsen af hans krumsværd.
5) Jesus i Farisæerens hus
Magdalene væder med sine tårer hans fødder (på skriftbåndet: »lacrimis pedes« o: med tårer fødderne), aftørrer dem med sit hår og salver dem. Skriftbåndet foroven har Jesu ord til Farisæeren (Luk. 7,40): »Symon, habeo tibi aliq(uo)d dicere« (»Simon, jeg har noget at sige dig«).
6) Lazarus’ opvækkelse.
Hans grav er en sarkofag, hvori han rejser sig indhyllet i sine ligklæder. Jesus siger til ham: »Lazare, veni foras« (»Lazarus,kom ud«).
7) Indtoget i Jerusalem
Kun en enkelt apostel følger den ridende Kristus, foran byporten breder jøderne klæder ud på vejen.
8) Uddrivelsen af templet
Jesus svinger svøben, et reb med knuder, mod en af vekselererne, som afværgende løfter den ene hånd og fatter om sin pengepose med den anden. En barhovedet vekselerer flygter, på et bord ligger en pengetavle og et par får.
9) Nadveren.
Jesus sidder i en armstol med Johannes ved sit bryst og rækker brødet til Judas, som knæler foran ham. Posen med de 30 sølvpenge har han ved sit bælte. Der er kun blevet plads til tre andre apostle, Peter nærmest ved frelseren.
10) Gethsemane
Judas omfavner Jesus, som bagfra gribes af vagten. I forgrunden svinger Peter sværdet mod Malchus, som han har kastet omkuld, og som har en stor lygte hængende om højre håndled.
11) Tornekroningen.
To bødler trykker med vilje tornekronen ned over Kristi hoved, den ene rækker tunge ad ham.
12) Korsdragningen.
Kristus bærer sit kors. En fuldt rustet vagtmand har knyttet et reb om hans liv og løfter hånden for at slå ham.
13) Korsfæstelsen.
Maria og Johannes ved korsets fod.
14) Gravlæggelsen.
Jesu svøbte lig lægges i sarkofagen af to mænd, bagved står Maria sørgende med foldede hænder under hagen.
15) Nedfarten til helvede.
Kristus står med vajende korsfane foran helvedes port, hvis fløj er revet af. Han griber Adam om håndleddet, mens Eva ses bagved. I et vindue står en hornet djævel.
16) Opstandelsen.
Kristus stiger med korsfanen i hånden og med velsignende håndbevægelse op af graven. En enkelt af vagterne, rustet med skægokse, ligger sovende ved hans fødder.
17) Kristus som Urtegårdsmand
(Noli me tangere). Kristus står med en spade i hånden og taler til den knælende Maria Magdalene.
18) Den vantro Thomas.
Kristus fatter om Thomas’ højre hånd og fører den hen til spydsåret.
19) Himmelfarten.
Kristus forsvinder i en sky, på jorden knæler Maria og fem apostle.
20) Pinsefesten.
Maria sidder med foldede hænder mellem apostlene, helligåndsduen kommer ned fra en sky.
21) Marias himmelkroning.
Kristus og Maria sidder ved siden af hinanden på en bænk. Han bærer selv krone og sætter en krone på hendes hoved.
22) Dommedag.
Kristus troner på himmelbuen, sværd og lilje udgår af hans nakke. Maria og Johannes Døberen knæler ved siderne. Forneden stikker et par mennesker hovedet op af deres grave.
