Kisten
Kisten står på en sortmalet plint med hvidt betrukket fodstykke, hvori der er udsparret felter, betrukne med guldlamé.
Herover rejser sig to støtter, på hvilke selve den riflede og fløjlsbetrukne trækiste af halvcirkulært tværsnit er anbragt. Støtterne flankeres af bronzerede sfinkser, ialt fire, mod hvis rygge kisten hviler.
På den ene kortside er der en metalplade med rigsvåbnet, på den anden en spids, antik gravvase, anbragt i evighedssymbolet, en slange der bider sig selv i halen.
Kistens overkant er på siderne smykket med à-la-grecque-bort og emblemer, dannet af korslagte grene.
Over rigsvåbnet læses mellem to timeglas versalerne: ”Christian den Syvende”. På den modsatte ende over slangen: ”Fød. den XXIX. Ianuarii. MDCCXLIX. død. den. XIII. Martii. MDCCCVIII.” (født den 29. januar 1749, død 13. marts 1808), ligeledes anbragt mellem timeglas. Det hvælvede låg er besat med sølvstjerner og hjørneakroterier, de sidste med palmetagtige messingbeslag. På det ene endestykke en synkende sol, på det andet et kors.
Kisten måler 216 x 85 cm, og højden 67 cm.
Christian 7. blev født den 29. januar 1749 på Christiansborg Slot i København som søn af kong Frederik 5. og dronning Louise. Han er ofte set som en af Danmarks mest tragiske konger på grund af sin mentale sygdom og de dramatiske hændelser under hans regeringstid.
Hans valgsprog var Gloria ex amore patriae, hvilket betyder Ære gennem kærlighed til fædrelandet. Desværre blev hans evne til at styre landet påvirket af hans psykiske problemer.
I 1766 giftede han sig med sin kusine, Caroline Mathilde fra Storbritannien, og parret fik en søn, Frederik 6., som senere blev konge. Christian 7. havde også et nært forhold til sin livlæge, Johan Friedrich Struensee, som siges at være far til Christian 7. og Caroline Mathildes datter, Louise Augusta.
Da han blev konge i 1766, gjorde hans sindssygdom det svært for ham at regere, og han blev ofte styret af rådgivere i stedet for at tage kontrol over sit rige.
En vigtig del af hans tid som konge var, da Struensee tog kontrol og gennemførte flere reformer fra 1770 til 1772. Han indførte blandt andet trykkefrihed og moderniserede retssystemet samt sundhed og uddannelse. Men Struensees magt og hans forhold til dronningen førte til, at han blev arresteret og henrettet i 1772, hvorefter en konservativ regering tog over.
Christian 7. forblev konge uden rigtig magt, og hans søn, kronprins Frederik (senere Frederik 6.), begyndte gradvist at tage over fra 1784. Han døde den 13. marts 1808 på Rendsborg Slot i Slesvig.
Selvom Christian 7.s regeringstid var præget af uro, var den også vigtig for Danmarks modernisering. Hans liv var tragisk, og hans kamp for at regere gjorde ham til en symbolsk figur, mens magtkampe på hoffet prægede tiden. Senere førte Frederik 6. mange af de reformer videre, som blev startet under Struensee.
