Gravmonument
Frederik 2.s monument er udført 1594-98 af Geert van Egen.
På monumentets smalsider er de sorte indskrifttavler fyldt med fordybede og forgyldte versaler.
På vestsiden (forrest) læses en latinsk lovprisning af Kongens lykkelige regering:
”Frederik 2., Danmarks Norges etc., under hvis lykkelige regering Danmark blomstrede. Hans myndighed var agtet af fremmede, kær for hans undersåtter. Prøvet i krigens og fredens omskiftelser erfarede han, at intet i de menneskelige forhold er fast. I live havde han fromheden som den eneste fører, og den var hans trøst, da han skulde dø. Han tålte ikke, at hans en gang trufne beslutninger atter udsattes for den tvivlsomme tilfældigheds afgørelse, hvor store ophavsmændene end var. Da han overalt havde efterladt sine riger i ro, afsluttede han det livsmål, der var givet ham, og trofast og uforfærdet befalede han sin sjæl til Gud, af hvem han havde modtaget den. Hans legeme lod Christian 4., Danmarks og Norges etc. stede til hvile under dette monument nær det fædrene, med hvem han havde kappedes såvel i dyder som i ry, i håbet om en ærefuld opstandelse. Han levede 53 år 9 måneder, regerede 29 år 3 måneder og døde på Antvorskov 1588 den 4. april" *.
På østsiden (mod væggen) ses et latinsk citat af Esajas kapitel 26 (vers 19 første halvdel og 20).
For enderne af begge indskriftplader findes alabastrelieffer, hvert med en siddende barneengel, der støttende sig til et kranie holder en nedadvendt fakkel i den ene hånd og i den anden løfter enten et vinget timeglas eller en blomsterbuket.
Sokkelens langsider fyldes af alabastreliefîer, der forestiller seks scener af Kongens krige. Rækken begynder på sydsiden (til højre mod væg) med »Ditmarsche Geschach« 1559, hvorefter følger »Elsborgh« 1563 og »Halmstet« 1563. På nordsiden (til venstre) »Bahus« 1566, »Aggerhus« 1567 og »Warberg« 1569. Alle har ordet Geschach indføjet mellem stednavn og årstal.
Drabantfigurerne fører lanse og skjold.
Gravtemplet afviger fra det ældre (til venstre) ved at have skråt afskårne hjørner med to parvis placerede søjler, og søjlerne midt på langsiderne er ligeledes doublerede, så at søjletallet bliver 12. Hvert søjlepar hviler på et fælles postament, de på skråhjørnerne med fem synlige sider, de tre smykkede med krigstrofæer, hvori skydevåbnene er blevet mere dominerende, de to smallere sidefelter med et Hermemotiv. De fire retvinklede midtpostamenter har på forsiden en sort Plade kantet af en smal alabastbort med frugtklaser mellem løvehoveder, masker og små kartoucher, på flankerne Hermer i ornamenter.
På pladen mod nord (til venstre) læses Kongens valgsprog med fordybede Versaler: »Mein HofTnung zu Gott allein« og »Trew ist Wiltpret« (Gud er min tilflugt og fortrøstning).
De korintiske søjlers glatte skafter er sværere og er ført helt ned til det underste postament, og deres bueslag er ret flade, så at de giver bedre plads for buevinklernes kvindeskikkelser, der på kortsiderne holder manipier, på langsiderne palmegren og krans.
Arkitravlisten er kun todelt, men gesimsen har frise, hvis felter fyldes af rige kartoucher, to over hvert arkadefag, i midten adskilt af en konsol med kvindehoved, medens der over søjlerne er enklere skriftplader med kartouchefliget rand.
I templets indre har buevinklerne på kortsiderne akantusslyng med putti, på langsiderne trofæer med fantasiskjolde, hvori måne og stjerne. Midt på langsiderne er der flade hængekonsoller med englehoveder, i hvert af de to loftsfelter en oval om et englebarn med krans.
Kongens 203 cm lange gravstatue hviler på en sarkofag, hvis profilbuede sider midt i hver arkade smykkes med et englehoved.
Over liget med dets hovedgærde ligger et glat tæppe med frynsekant. Figurens stilling svarer ganske nøje til faderens (til venstre), men hovedet med de lukkede øjne virker mere portrætagtigt, måske fordi der blev taget dødsmaske af Kongen. Rustningen mangler underarms- og benskinner, og hjelmen, der ligesom jernhandskerne findes ved hovedgærdet, bærer fjerbusk. Også den over taget knælende kongestatue ligner faderens. Bedepulten er smykket med »F S«, men Krucifikset er udeladt, og i Stedet er der kommet andre Skulpturer.
Midt over hver langside står en ordenselefant med »F S« på dækkenet, og over hjørnerne sidder ret dominerende kvindestatuer, forestillende kristelige dyder, hvis navne læses på gesimspladerne under dem, i øst (mod væg) Ivstitia og Fides, i vest (forrest) Charitas og Spes, alle med de sædvanlige symboler.
Når Dronning Sophie ikke har fået plads på monumentet, kan det tænkes at have sammenhæng med stridighederne mellem hende og formynderregeringen under Christian 4.s mindreårighed.
Foto: Frederik 2.´s kiste i krypten under gravmæle
Foto: Oversiden af Frederik 2.´s kiste
Foto: Kopi af sølvbeslag på Frederik 2.´s kiste
Kong Frederik 2. blev født den 1. juli 1534 på København Slot som søn af Christian 3. og Dorothea af Sachsen-Lauenburg. Han styrede Danmark og Norge fra 1559 til 1588 og gjorde sig bemærket for sine militære evner, sin styrkelse af kongemagten og for at føre landet gennem flere krige og politiske forviklinger.
Hans valgsprog var Deus refugium et fiducia mea, som betyder, at Gud var hans tilflugt.
Frederik 2. giftede sig med Sophie af Mecklenburg-Güstrow i 1572, og de fik syv børn. De mest kendte af dem er Christian 4., der blev en berømt konge, og Anne, der blev gift med Jakob 1. af England og Skotland.
Frederik 2. huskes især for sine militære kampagner, især mod Sverige og i Østersøkrigene. Han spillede en vigtig rolle i at gøre Danmark til en aktør i Østersøområdet. Under hans styre vandt Danmark Slaget ved Øksnebjerg i 1565, hvor han besejrede svenskerne.
Han styrkede også kongemagten og gennemførte vigtige reformer, hvor han centraliserede magten omkring sig. Frederikborg Slot blev bygget i hans tid og står som et symbol på hans magt.
Frederik 2. var stor tilhænger af kunst og kultur. Han byggede flere imponerende slotte, herunder Frederiksborg Slot i Hillerød, og støttede videnskab og kunst, hvilket gjorde ham til en vigtig skikkelse i renæssancen i Danmark.
Han døde den 4. april 1588 på Antvorskov Kloster.
Som arv efterlod Frederik 2. sig et Danmark, der var militært stærkt og også rigt på kultur og bygninger. Hans militære rutiner og politiske reformer hjalp til at sikre Danmarks position i Nordeuropa. Hans tid som konge satte spor i landets historie, og hans søn Christian 4. fortsatte mange af hans projekter.
* Den latinske indskrift lyder:
"D. O. M. Friderici II Daniæ. Norveg. Gotthor(um), Wandal. regis Slesvici. Ilolsat. Storm. Ditmars. ducis Oldenbur. et Delmenh. comitis. cuius felice gubernatione, floruit Dania. Auctoritas, exteris suspicienda, suis chara. Belli pacisq(ue) vices expertus, sensit nihil esse in rebus humanis firmum. Pietate(m) vitæ ducem habuisse unicu(m), etiam morituro, solatio fuit. Nec decreta illi(us), semel stabilita, ad censura(m) dubiæ aleæ, passus est revocari, quamvis magnis aιιthorib(us) — tranquillitate sic undiq(ue) regnis suis relicta explevit vitæ numeros sibi datos, fιdeq(ue) constanti intrepidus animam deo a quo acceperat commendavit. Exuvias, paternis contiguas, tanqua(m) virtutu(m) et laudis eiusdem æmulas, in spem gloriosæ resurrectionis hoc monumento poni curavit Christianus 1111 Daniæ patri b. m. Vixit annos LI11 mens. IX regnavit annos XXIX mens. III obiit. Anderskovii anno. CID 13 LXXXVIII 1111. April.”
