Gravmonument
Christian 9. og Louises sarkofag er opsat i 1923 på en todelt plint af grønligt græsk marmor, der er skænket af Kong Konstantin.
Tre figurer i form af kvinder er placeret omkring plinten. Figurerne er udført i italiensk marmor af billedhuggeren Edvard Eriksen (skaberen af ”Den lille havfrue”). Fra venstre mod højre ses ”Erindringen” med blomster (1915), ”Sorgen” (1916) samt ”Kærligheden” (1917).
 |
 |
 |
Selve sarkofagen er af hvidt, poleret marmor. Siderne er riflede og smykket med bladguirlander, hjørnerne dannes af spiraler, muslingeskaller og store, nedfaldende, fligede Blade, bag hvilke rug- og hvedeaks stikker frem.
På sarkofagets overkant læses kongeparrets navne, fødselsår og dødsår.
Store bjørnehoveder ses på hver kortside. Det hvælvede låg afsluttes foran af en platform med en pude, hvorpå to kroner af forgyldt metal er anbragt på hver side af rigsæble, sværd og scepter.
Elefantordenens kæde er lagt hen over låg og pude. Selve sarkofaget måler 366,5 x 236 cm, højden er 219 cm. Sarkofaget er blevet hugget i Carrara af Professor Alessandro Lazerini.
Christian 9. blev født den 8. april 1818 på Gottorp Slot i Slesvig. Han var søn af hertug Vilhelm af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg og prinsesse Louise Caroline af Hessen-Kassel. Han er kendt som en vigtig dansk konge og fik tilnavnet Europas svigerfar fordi hans børn giftede sig ind i mange europæiske kongehuse.
Hans valgsprog var Med Gud for ære og ret, som viser, at han havde en konservativ og pligtopfyldende holdning til sin rolle som konge.
Christian 9. giftede sig med Louise af Hessen-Kassel den 26. maj 1842, og de fik seks børn, der alle fik betydning i Europas kongehuse:
- Frederik 8., senere konge af Danmark
- Alexandra, gift med Edward 7. af Storbritannien
- Dagmar, som blev zarina Maria Fjodorovna af Rusland
- Vilhelm, der blev konge af Grækenland som Georg 1
- Thyra, hertuginde af Cumberland
- Valdemar, prins af Danmark
Han blev konge i 1863 efter Frederik 7.'s død, som ikke havde børn. Christian tilhørte en fjerntliggende gren af kongefamilien og blev valgt som arving efter Londontraktaten i 1852.
En af de første store hændelser under hans regeringstid var den 2. Slesvigske Krig i 1864, hvor Danmark tabte hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg til Preussen og Østrig. Dette nederlag var en stor tragedie for landet og satte en svær præcedens for hans regeringstid.
Christian 9. styrede i en tid med store politiske forandringer. Han måtte acceptere, at Danmark gik fra enevælde til parlamentarisme og godkende en ny grundlov i 1866. Selvom han i starten var imod reformerne, blev han gradvist mere samarbejdsvillig.
Han fik tilnavnet Europas svigerfar, fordi hans børn fik ægteskaber med flere af Europas kendte kongehuse. Datteren Alexandra blev gift med kong Edward 7. af Storbritannien, og Dagmar blev kejserinde i Rusland. Hans søn, George 1., blev konge af Grækenland, og hans barnebarn, Carl, blev konge af Norge i 1905. Dette skabte stærke familiebånd mellem Danmark og mange andre europæiske lande.
Christian 9. døde den 29. januar 1906 på Amalienborg Slot i København.
Christian 9. spillede en vigtig rolle i en svær tid for Danmark. Selvom hans regeringstart var præget af nederlaget i 1864, blev han en samlende figur, der førte landet mod et moderne demokratisk styre. Hans familieforbindelser sikrede, at Danmark fik en central plads blandt Europas kongehuse, og han er stamfader til mange nuværende europæiske monarker.
