Frederik den 9.

Kong Frederik 9. blev født den 11. marts 1899 på Amalienborg Slot i København som søn af kong Christian 10. og dronning Alexandrine. Han blev konge i 1947, lige efter sin fars død, og hans tid på tronen var præget af store forandringer i Danmark og i verden.

Frederiks valgsprog var Med Gud for Danmark.

Han giftede sig den 24. maj 1935 med den svenske prinsesse Ingrid, som var datter af kronprins Gustaf Adolf. De fik tre døtre: 

  • Margrethe 2., som senere blev dronning.
  • Prinsesse Benedikte, der blev gift med Prins Richard.
  • Dronning Anne-Marie, der blev gift med Kong Konstantin 2. af Grækenland.

Frederik 9. blev konge lige efter Anden Verdenskrig, og han hjalp Danmark med at genopbygge og modernisere landet. En vigtig begivenhed under hans regeringstid var, at Danmark blev medlem af NATO i 1949, hvilket ændrede Danmarks udenrigspolitik i den kolde krig.

Han spillede også en stor rolle i at udvikle velfærdsstaten i Danmark. Flere sociale reformer blev gennemført for at forbedre velfærdssystemet, og han arbejdede på at stabilisere landet efter krigen.

Frederik 9. døde den 14. januar 1972 på Amalienborg Slot.

Han efterlod sig et moderne dansk demokrati, hvor monarkens rolle var blevet mere ceremoniel. Mange husker ham som en folkelig konge, der navigerede Danmark gennem store forandringer, og han styrkede Danmarks position på den internationale scene. Efter hans død blev hans datter, Dronning Margrethe 2., dronning.