Roskilde Domkirke har to imponerende vesttårne, som er blandt kirkens mest karakteristiske kendetegn. Tårnene blev opført i løbet af 1300-tallet som en del af den gotiske udbygning af domkirken. Sydtårnet blev færdiggjort først, mens nordtårnet blev afsluttet senere i århundredet.
Foto: Vesttårne
Mellem tårnene ligger Kongeporten, som traditionelt benyttes ved kongelige ceremonier. Selve tårnene fremstod oprindeligt uden spir, men i 1635 lod kong Christian IV dem udstyre med de høje, slanke kobberbeklædte spir, der i dag præger domkirkens silhuet. Spirene er udført i renæssancestil og giver bygningen dens karakteristiske profil, som kan ses på lang afstand over Roskilde Fjord.
Højden af af domkirkens to spir er ca. 82,5 meter.
Margrethespiret
Ud over de to vesttårne har domkirken et tredje og særligt betydningsfuldt spir, kaldet Margrethespiret. Det er placeret over kirkens korsskæring, hvor langhuset og tværskibet mødes. Spiret blev opført omkring år 1415 og er opkaldt efter Margrete I, grundlæggeren af Kalmarunionen. Ifølge en gammel tradition blev det rejst af hendes fostersøn, kong Erik af Pommern.
Margrethespiret har gennem historien været udsat for flere skader. Det blev beskadiget ved en brand i 1443 og senere genopbygget. I 1657 blev det fornyet, og i 1968 udbrød endnu en alvorlig brand under restaureringsarbejde. Det oprindelige middelalderlige spir gik tabt, og efterfølgende restaureringer førte til problemer i tagkonstruktionen. Derfor blev et helt nyt Margrethespir opført i 1999, udformet efter det historiske forbillede.
Foto: Magrethespiret
Arkitektonisk betydning
Sammen skaber de to vesttårne og Margrethespiret en markant tredelt silhuet, som gør Roskilde Domkirke til et af de mest genkendelige bygningsværker i Danmark. De viser samtidig udviklingen fra middelalderens gotiske byggeri til renæssancens arkitektur og fortæller historien om de danske kongers tætte forbindelse til domkirken gennem mere end 600 år.
Foto: Klokker i Margrethespiret
