Gravmonument
Dronning Louises sarkofag står på en plint af broget norsk marmor, smykket med rosetter og med guirlander, der er ophængt mellem nedadvendte fakler. Selve kisten er udført i hvidt italiensk marmor med enkelte forgyldte metalbeslag. Hver langside er smykket med et relief.
På forsiden ses apostelen Peters opvækkelse af Thahitha, om hvem det siges (Ap. Gern. 9, 36): ”Hun var rig på gode gerninger og gav mange almisser”. På en båre ligger den døde, omgivet af syv sørgende kvinder. Apostelen, der kommer fra højre sammen med en ledsager, henvender sig til den nærmeste kvinde, der løfter ligklædet fra den dødes ansigt.
Relieffet flankeres af to ovale tavler, af hvilke den til venstre bærer indskriften, sat med metalversaler: ”Lovisa regina Daniæ Norvegiæque princeps magnæ Britanniæ nata MDCCXXIV” (Louise dronning af Danmark og Norge, prinsesse af Storbritannien, født 1724). På den modsvarende medaillon står: »Felix coniugio prole amore populi omnibus obiit MDCCLI« (Lykkelig i ægteskab, i slægt, i folkets kærlighed, i alt, døde hun 1751).
Hjørnerne smykkes af kannelerede støtter med store lueforgyldte metalrosetter.
Bagsidens relief viser den daværende Kronprinsesse Louises modtagelse ved ankomsten fra England. Kronprinsessen og Kronprinsen rækker hinanden hånden over et alter, smykket med evighedssymbolet, en slange, der bider sig selv i halen. De er begge klædt i klassiske dragter, bag Kronprinsen ligger sværd og hjelm på en skammel foran indgangen til et rum med kassettesmykket røndehvælv, båret af søjler. Mellem ham og Kronprinsessen ses en vinget kvindeskikkelse, ”Danmark”, med landets våben ved siden. Med venstre hånd bekranser hun Kronprinsessen, der kommer fra højre, hvor agterenden af et skib med det engelske flag ses i baggrunden.
Lågets kant smykkes af et forgyldt metalornament. Oven på låget ligger en pude, hvorpå en krone er anbragt.
Kisten flankeres af to legemsstore kvindeskikkelser i folderige klædebon, udført i hvidt marmor. Til venstre står ”Religionen”, som med venstre hånd støtter Dronningens portrætmedaillon mod sin hofte, medens hun i højre arm holder en palmegren.
Den anden kvinde til højre, ”Barmhjertigheden”, løfter i sin højre hånd en skål med pengestykker og rækker med venstre nogle mønter, hvoraf to er kendelige som rigsorter, ned til en lille, nøgen dreng.
Sarkofagens længe er 303 cm og bredden 153 cm, 135 cm høj
Dronning Louise blev født den 7. september 1724 i Stuttgart, Tyskland. Hun var datter af hertug Karl Alexander af Württemberg og Maria Augusta af Thurn og Taxis. Louise blev dronning af Danmark og Norge som ægtefælle til kong Frederik 5.
Louise blev gift med Frederik 5. i 1743. Ægteskabet blev arrangeret af politiske grunde, men parret udviklede et nært forhold. Hun var kendt for sin venlige og imødekommende natur og blev hurtigt populær blandt både hoffet og befolkningen. Hun fik fem børn, hvoraf to sønner blev konger: Christian 7. og Frederik 6.
Louise var en kultiveret og dannet kvinde, der spillede en vigtig rolle i udviklingen af dansk kunst og kultur. Hun støttede mange kunstnere og bidrog til hoffets kulturelle liv. Hun blev især kendt for sit velgørenhedsarbejde og for at tage sig af fattige og trængende.
Under Frederik 5.s ofte udsvævende livsstil fungerede Louise som en stabiliserende kraft ved hoffet. Hun var også kendt for sin religiøse overbevisning og var en beskytter af den lutherske tro.
Dronning Louise døde den 19. december 1751 i København i en alder af kun 27 år.
Selvom Louise døde ung, efterlod hun sig et ry som en venlig, pligtopfyldende og omsorgsfuld dronning. Hendes velgørende arbejde og kulturelle engagement gjorde hende elsket af befolkningen, og hun huskes som en vigtig skikkelse i Frederik 5.s regeringstid. Louise satte et varigt aftryk på dansk historie som en dronning, der kombinerede elegance med medfølelse og styrke.
