Gravmonument
Dronning Louises sarkofag er udført som pendant til Frederik 4.s.
På langsiderne er det danske og det Mecklenborgske våben anbragt i en fælles kartouche. De fire relieffer forestiller:
1. Sydsiden mod vest: Ædelmodigheden. Midt i relieffet står Dronningen som den personificerede ædelmodighed. Hun holder i den ene hånd en portrætmedaillon og lægger den anden på hovedet af en løve. Til venstre for hende fromheden, en kvindeskikkelse med vinger, flammer over hovedet, højre hånd på brystet og et nedadvendt overflødighedshorn i venstre arm. Til højre sagtmodigheden, en kvinde med et lam på armen. Yderst til højre Godheden, der på højre arm har en pelikanrede. Pelikanen river med næbbet sit bryst til blods for dermed at nære sine unger (hovedet af pelikanen er gået tabt). Kvinden løfter med højre hånd op i sit klædebon.
Bagved disse figurer ses Ugudeligheden, en mand med en hane, og Gerrigheden, der fjerner sig med en pengepose. Ulven længere fremme i forgrunden hører til denne allegoriske figur. Barnegruppen: En pige lægger sine foldede hænder på en opslået bog, anbragt på et alter. En Genius sætter et røgelsekar på alteret og peger med venstre hånd i røgens retning mod himlen.
2. Sydsiden mod øst: Godgørenheden. Til højre sidder Dronningen i en tronstol, mærket med ”L” i spejlmonogram. Over hendes hoved svæver englebørn med krone og palmegrene. Hun peger med scepteret til venstre mod tre kvinder, der uddeler penge til syge og fattige. Barnegruppen: En pige med scepter i venstre hånd og en pengepose ved sin side giver med højre mønter til en pjaltet dreng med krykke.
3. Nordsiden mod øst: Verdens for agt. En halvt knælende kvinde, Dronningen, har kastet krone, scepter og smykker og rækker hænderne mod en engel, der fra himlen bringer hende en krone. Under en baldakin ses bag kvinden en tronstol, mærket med Dronningens kronede spejlmonogram. Til højre under engelen et bord med to bøger. På borddugen ses ligeledes Dronningens monogram. Barnegruppen: En pige, ved hvis fod krone og scepter ligger, knæler bedende, medens en lille engel sætter en med stjerner smykket krone på hendes hoved.
4. Nordsiden mod vest: Gudfrygtigheden. En kvinde knæler bedende ved et bord med en opslået bog. Bag bogen ligger på en pude en krone. Fra himlen kastes stråler ned over hende. Til venstre en anden kvinde med skinnebenspanser og jernsko, hun holder venstre hånd på brystet og højre hånd udstrakt mod et bekranset hjerte, over hvilket noget ubestemmeligt er gengivet ved grynlignende forhøjninger i marmorpladen. Hjertet ligger på en opslået bog, anbragt på et guirlandesmykket alter. Barnegruppen: En diademsmykket pige holder venstre hånd over et alters ild. Med højre hånd laurbærkroner hun en anden pige, der har en opslået bog i den ene hånd og en kalk i den anden.
Den vingede gamle mand, Tiden, ved sarkofagens fodende holder et skjold med den latinske gravskrift (fordybede versaler, udfyldt med sort masse): "Den bedste og den højeste Herre. - Den ophøjede og strålende Frue, Lovise, den bedste og frommeste blandt Dronninger, Gustav Adolf af Mecklenborg og Magdalene Sibylle af Holstens datter, Frederik 4.s, Danmarks etc. Konges gemalinde, moder til Christian 6., Konge over Danmark etc. og Charlotte Amalie, Arveprinsesse til Danmark etc., som var de eneste (af hendes Børn), hun efterlod i live efter 25 års ægteskab - i live rigernes og folkenes øjesten, i døden genstand for deres uudsigelige savn, uforlignelig i gudsfrygt, beundringsværdig ved sin fromhed, altoverstraalende i alle kongelige dyder har hun her nedlagt sine jordiske levninger - født i Güstrow 28. august 1667, døde i København 15. marts 1721” *.
På låget holder det gode Ry en portrætmedaillon med Dronningens billede i højt relief. Den sørgende engel har et spejlmonogram – ”L” - på sit skjold. Bagved ligger en Krone på en pude.
Dronning Louise af Mecklenburg-Güstrow blev født den 28. august 1667 i Güstrow, Tyskland. Hun var datter af hertug Gustav Adolf af Mecklenburg-Güstrow og Magdalene Sibylle af Holsten-Gottorp. Louise blev dronning af Danmark og Norge som ægtefælle til kong Frederik 4. og spillede en vigtig, men ofte overset rolle i det danske hofliv.
Louise blev gift med den danske kronprins Frederik (senere Frederik 4.) i 1695. Ægteskabet var politisk arrangeret, som det var skik og brug på den tid, men Louise blev hurtigt kendt for sin værdige og pligtopfyldende optræden som dronning. Hun blev respekteret for sin rolige og religiøse natur samt sin dedikation til sine børn og hoffets velgørenhedsarbejde.
Louises ægteskab var præget af store personlige udfordringer. Frederik 4. førte et åbent forhold til flere elskerinder, herunder Anna Sophie Reventlow, som han senere giftede sig med i hemmelighed, mens Louise stadig var i live. Dette skabte stor sorg og ydmygelse for Louise, men hun forblev ved hoffet og opretholdt sin værdighed.
Hun blev mor til fem børn, men kun to af dem overlevede barndommen, heriblandt Christian 6., der senere blev konge af Danmark-Norge og indførte enevælden.
Louise døde den 15. marts 1721 i København, kort efter at Frederik 4. officielt havde giftet sig med Anna Sophie Reventlow.
Louise af Mecklenburg-Güstrow huskes som en værdig og pligtopfyldende dronning, der trods personlige ydmygelser bevarede sin position og værdighed. Hendes søn, Christian 6., førte hendes religiøse og moralske arv videre under sin regeringstid. Hun symboliserede en tid, hvor dronninger levede i skyggen af deres mænd, men alligevel spillede en central rolle i stabiliteten ved hoffet og i kongehusets historie.
* Den latinske indskrift lyder:
”D. O. M. Augustiss(ima) et serenissima domina Lovisa, reginarum optima et sanctissima, Gustavi Adolphi Megapolitani ac Magdalenæ Sibyllæ Holsaticæ filia, Friderici Quarti Dan. Norveg. Vandal, Goth.q(ue) regis conjux, Christiani Sexti, Dan. Norveg. Goth.q(ue) regis, et Charlottæ Amaliæ Dan. Norveg. etc. principis hæreditariæ, quod solos ex XXV annor(um) matrimonio superstites habuit, mater, regnorum populorumq(ue) delicium viva, mortua desiderium ineffabile, religione incomparabilis, pietate admiranda, cunctis regalibus virtutibus fulgentissima mortalitatis reliquias hic deposuit. Nata Gustroviæ an(no) MDCLXVII d(ie) XXVIII August(i) obiit Hafniæ an(no) MDCCXXI d(ie) XV Martii".
