Gravmonument
Christian 3.s monument er udført 1574-75 af Cornelis Floris. Det anselige gravmæle i italiensk renaissance, et hovedværk af den nederlandske billedhugger-arkitekt Cornelis Floris de Vriendt i Antwerpen, fylder det nordøstre hvælvingsfag i Hellig Tre Kongers Kapel.
Dets stenmateriale er dels sort belgisk skifermarmor (Theux-sten), der danner grundstammen og alle større profiler, dels flammet rødt eller gråligt marmor og dels gulladen, hist og her rødlig alabast, der er brugt til figural og ornamental skulptur.
Det tempelformede, i planen rektangulære monument hviler over et glat trin af sort sten på et sokkelparti, hvis flammede marmorsider kun brydes af en ganske enkel dekoration, på hver side en tom, sort tavle, hvis sidetunger synes at fastholdes af et par alabastknapper. Sokkelens fire kvadratiske hjørnefremspring, bærer fire ca. 165 cm høje alabaststatuer, romerske krigere med kapper over deres antikke rustninger, hver støttende sig til et kronet skjold med det danske rigsvåben (Oldenborgs mærke i hjerteskjoldet) og hver med en lang turnerlanse af træ. Figurerne vender sig parvis imod hinanden og imellem disse hæver det egentlige tempel sig med åbne arkader, en arkade i hver kortside og to i hver langside, og med ialt seks søjler foran pillerne.
Tempelbygningen har sin særlige sokkel, som i modsætning til den nedre er rigt smykket med ornamentale alabastreliefîer. Mellem søjlestillingerne er der fine kartoucher, hvis rektangelfelter er tomme, men hvis rammeværk oplives af frugtklaser i silkebånd, masker, fantasifugle med sneglehusagtige vinger og et par englebørn, der sidder i langsidernes og står i kortsidernes kartoucher.
De fremspringende søjlepostamenter har på de synlige sider alabastfelter med våbentrofæer, ophængte i bånd, livfuldt varierede antikke skjolde, en stridsvogn og tre skibe samt blanke våben. Kanoner og skansekurve forekommer også, men kun i et par felter.
Søjlerne, hvis attiske baser og korintiske kapitæler, er af alabast, har frie skafter af flammet marmor, glatte, men ret stærkt spidsende opefter. Arkadernes sorte vangesten brydes af gråflammet marmor, der er brugt til de profilerede kapitæler og til de på undersiden bosserede slutstenskonsoller. Buevinklerne fyldes af alabastreliefîer med halvt siddende, slanke kvinder, der over østarkaden (mod væg) bærer manipeltegn, over vestarkaden (forrest) palmegrene og over langsidearkaderne både palmegrene og kranse. To af disse kvindeskikkelser, de to midterste på sydsiden (til højre), afviger fra de andre, idet de har påfaldende små hoveder på tynde halse.
Midtvejs over hver arkade ses der vel en nederlandsk kartouche (på langsiderne om ovalt, på kortsiderne om rektangulært felt, men de støttes af mandlige og kvindelige halvfigurer, der ligesom mindre skikkelser af lignende art vokser op af akantusranker. Over hvert søjlekapitæl er der en frontalvendt ørn med udspilede Vinger.
Selve templets indre dele er rigt dekorerede. På indersiderne har arkaderne alabastreliefîer i buevinklerne med livfuldt varieret akantusværk, hvori der forekommer et par drager og et par harpyjer. Loftet deles i to bladvulstindrammede kassettefelter, der hver indeholder et sortrammet ovalfelt med et svævende englebarn.
Under tempelopbygningen hviler Kongens ca. 180 cm lange gravstatue. Statuens leje dannes af en flettet måtte, der under hovedet er rullet i pølleform. Figuren bærer rustning med bredsnudede sko, ved dens venstre side står hjelmen med opslået visir, ved dens højre side ligger stridshandskerne og sværdet uden for lejet. De blottede hænder holdes i bedestilling over underlivet, lodret med sammenlagte fingerspidser, højre Hånd bærer ring på pege-, lang- og ringfinger. Skikkelsen synes hverken helt levende eller helt død, og dette forhold såvel som dens placering med hovedet i vest og fødderne i øst røber den middelalderlige traditions magt.
På monumentets plane tagflade sidder der oven over hvert Hjørne en sørgende Putto-engel holdende en båndomvunden fakkel, og mellem disse fire statuer afbildes Kongen endnu en Gang, her knælende og bedende, med hermelinskappe over rustningen og med krone på hovedet. Hjelmen og stridshandskerne ligger ved hans side. Foran ham står en bedepult, rigt smykket med kartoucheværk, der på de to sider omfatter monumentets eneste indskriftbogstaver, de indristede ”C • R • D” (Christianus Rex Daniæ).
Den østvendte (mod væg) statue hæver blikket op mod et lille, højt opragende krucifiks.
Christian 3.s kiste er henstillet i en nu utilgængelig krypt under monumentet.
Foto: Christian 3. kiste i krypten under gravmæle.
Foto: Inskriptionsplade på oversiden af Christian 3.´s kiste (original)
Christian 3. hviler i en tinkiste, der er sat inden i en nyere, fløjlsbetrukket egetræskiste. Kisten var overtrukket med wuslæder og herover med sort fløjl, og kantedes af silke- og sølvfrynser. For hovedenden fandtes en støbt og forgyldt kobberplade, hvoraf der 1913 blev taget en galvanisk afstøbning, som nu opbevares i domkirkens museum.
Den lille, kvadratiske kisteplade med tagformet afslutning er smykket med rigsvåbenet, der flankeres af graverede blomsterranker, og herunder en skriftrulle med indskriften i versaler: "I Herrens År 1559 den 1. januar på Koldinghus døde den vidtberømte fyrste og herre, Hr. Christian 3., de Danskes, Norskes, Venders og Gothers Konge og gravsættes her 1559)" *. Ved Restaureringen af kisten 1870 konstateredes, at kongens skelet hvilede på ”et læderstykke, der med en triangulær snip lå ned over hovedet”.
Frederik 3.s Dronning Dorothea, der døde 7. oktober 1571 på Sønderborg slot, er også bisat i krypten.
Foto: Christian 3. - Det kongelige bibliotek (Materialet er fri af ophavsret)
Christian 3. blev født den 12. august 1503 på Gottorp Slot i Slesvig som søn af kong Frederik 1. og Anna fra Brandenburg. Han er en vigtig figur i Danmarks historie, især kendt for at indføre reformationen i landet.
Efter Frederik 1.s død i 1533 brød der en borgerkrig ud kaldet Grevens Fejde, hvor katolske og lutherske grupper kæmpede om magten. Christian, der var en stærk tilhænger af den lutherske tro, stod over for modstand fra katolske kræfter. Men med støtte fra Jylland og Holsten vandt han borgerkrigen og blev kronet som konge i 1536.
Et af de vigtigste øjeblikke under Christians regering var, da han i 1536 indførte reformationen i Danmark og Norge. Han afskaffede den katolske kirke og gjorde lutherdommen til den officielle religion. Kirkens ejendom blev overtaget, og kongens magt blev styrket. Dette var begyndelsen på en ny tid i dansk kirkeliv.
Christians valgsprog var Fiat volunts tua, Domine (Ske Herrens vilje), som viste hans stærke tro og engagement i reformationen.
I 1525 giftede Christian sig med Dorothea af Sachsen-Lauenburg, og de fik fem børn, herunder Frederik 2., der senere blev konge, Magnus, der blev hertug af Øsel, og Anna, som blev gift med kurfyrsten af Sachsen.
I sin regeringstid arbejdede Christian for at centralisere magten og styrke administrationen i riget. Han førte en forsigtig udenrigspolitik og undgik store konflikter, hvilket gav en periode med stabilitet og økonomisk vækst.
Christian 3. døde den 1. januar 1559 på Koldinghus Slot.
Han efterlod sig et varigt præg på Danmark som den, der sikrede reformationens sejr. Hans reformer havde stor indflydelse på dansk kirkeliv og politik og gjorde kongen til den øverste leder af kirken. Han huskes som en stærk konge, der omformede samfundet i en tid med store forandringer.
* Den latinske indskrift lyder: "Anno Domini MDLIX primo die ianvarii in arce Koldingensi obiit illvstrissimvs princeps et dominvs d. Christianvs Tertivs Danorvm Norvagic. Vandalor(um) Gothor(um) q(ue) rex et hic sepelitvr 1559"
