Nedenstående oversigt viser de omtrent 176 forskellige gravstenes placering der er placeret i gulvene i Roskilde Domkirke. Endvidere findes der til hver enkelt sten information om årstal, navne og inskription.
Klik på markeringen for grave i skitsen herunder (forstør evt.)
Omkring år 1250. Indskrift med forsænkede Reliefminuskler: »Olav(us) cantor Rosk(ildensis)«, (»Olav, Kantor i Roskilde«). Befinder sig nu i Sankt Birgittas kapel
Omkring år 1250. Stenen lå på kirkegården ved stiftsbibliotekets vestside, men er nu anbragt i Sankt Birgittas kapel.
År 1300-1350. Keld Præst. »Hic iacet Ketillus sacerdos qvondam rector eccle(sie) Snaldalewie« (»her ligger Keld Præst, fordum sognepræst ved Snoldelev Kirke«)
År 1300-1350. Vemund. »Hic iacet Wemundus« (»her ligger Vemund«). Stenen, der nu er anbragt i Sankt Birgittas kapel, lå tidligere på kirkegården ved Stiftsbibliotekets vestside, men skal være flyttet fra Allerslev Kirke.
År 1300-1350. Jakob Sakristan. »Uincere da (Christ)e Iacobo Ca . . . re Sacrist[a(n)]o de . . .« (»giv, Kristus, Jakob . . . Sakristan at sejre . . .«)
År 1300-1350. Jakob Kannik. »Hic iacet I[a]co [b] us . . . canonicus Roskilde(n)sis cui(us) anima in pace req(ui)escat amen« (»her ligger J. . . ., Kannik i Roskilde, hvis Sjæl hvile i Fred Amen«).
Omkring 1350. Niels Keldsøn. »Hic iacet Nicholaus Kett(i)ll[i ci]uis Roskild(ensis) cu(m) uxore Ingærth. Req(ui)es(can)t i(n) pace« (»her ligger N. K., Borger i Roskilde, med sin Hustru Ingerd. De hvile i Fred«).
Omkring 1360. Niels Pedersen, Præst. »Hic iacet Nicholaus Petri sacerdos, qui obiit anno Do(mini) MGCCLX XX« (»her ligger N. P., Præst, som døde i Herrens Aar 1360 d. 20. ??«).
Omkring 1300’rne. Brudstykke af hvid, gotlandsk Kalksten, 63 x 40 cm, med fordybede Majuskler. . . o FLDA.
»Saxos Sten«. Blågrå, ølandsk Kalksten, 223 x 74—57 cm, med helt udslidt indskrift. En tradition, der allerede kendes fra 1500’rne, har udnævnt stenen til gravsten over Saxo Grammaticus, men der er intet, der kan bekræfte denne antagelse, og heller ikke har de gravninger, der 1833 og 1858 foretoges under stenen, bragt nogen grav for dagens lys, der kunne henføres til Saxo.
Gotlandsk Kalksten, 96x95—61 cm. I midtskibet.
Ølandsk kalksten, 116x71—56 cm. Tidligere i koromgangen nord for højkoret, nu i materielgården.
»Helhestens Sten«. Skånsk eller bornholmsk kalksten, 180x45 cm. Spiren til sagnet om denne sten ses allerede hos Resen, der meddeler, at man tror, stenen bliver fugtig, når man spytter på den, hvorfor folk af overtro bliver ved. Ifølge Jacobæus spyttede man på stenen, fordi man troede, der lå en hund begravet under den. I MS Thott hedder det, at alle spytter på Stenen, »men hvad der er under, ved ingen«. På samme måde udtaler Behrmann sig 1815, mens helhesten første gang dukker op i hans udgave 1832, hvor han beretter, at afdøde lærer Toft i sine efterladte papirer fortæller, at sagnet gik, at der skulde være begravet en helhest under stenen.
Omkring 1568. Genanvendt gravsten, da Erik Walkendorfîs og Hustrus fædrene og mødrenes våben nu står i et udsparet, kvadratisk felt foroven på stenen.
Omkring 1416. Peder [Jensen Lodehat] Biskop., »Hic iacet venerabilis pater et d(omi)n(u)s d(omi)n(u)s Petrus quo(n)dam ep(iscop)us Roskild(e)n(sis) una cu(m) dilecto fratre suo A(n)drea Ioh(annis) et soro(re) sua Cecilia, q(ui) (obiit) an(n)o D(omi)ni mcdxvi crastino s(an)cti Luce ewan(geliste). Orate [(pro)] eis« (»her ligger den ærværdige Fader og Herre, Hr. Peder, fordum Biskop i Roskilde, sammen med sin elskede Broder, Anders Jensen, og sin Søster Cecilie; han døde i Herrens Aar 1416 Morgendagen efter S. Lucas Evangelists Dag. Beder for dem«).
Omkring 1425. Ubekendt Kannik. ». . . s et cano(n)ic(us) Rosk(ilde)n- (sis) qui (obiit) anno Domini m. . .« (». . . og Kannik i Roskilde, som døde i Herrens Aar 1...«).
Omkring 1425. Mogens og Niels Laugesen. »Hic iacet Magnus Laghonis miles cu(m) fr(atr)e [sjuo Ni[ch]olao Laghonis [c]anonico Roskild(e)n(si). Orate pro eis« (»her ligger M. L., Ridder, med sin Broder N. L., Kannik i Roskilde. Beder for dem«).
Omkring 1431. Jens [Andersen Lodehat] Biskop. Med sekundær Indskrift. »Hic iacet venerabilis pater et dominus dominus Iohannes quondam episcopus Roskilde(n)sis, qui obiit anno Domini mcdxxxi die divisionis omnium apostolorum« (»her ligger den ærværdige Fader og Herre, Hr. Jens, fordum Biskop i Roskilde, som døde i Herrens Aar 1431 paa alle Apostlenes Adskillelses Dag«).
Omkring 1440. Jakob Pedersen, Kannik. »Hic iacet Iacob(us) Petri canonicus Roskild(e)n(sis) qui (obiit) anno D(omi)ni mcdxl cathedra s(an)c(t)i Petri. Orate pro eo« (»her ligger J. P., Kannik i Roskilde, som døde S. Peders Stol (22. Febr.) i Herrens Aar 1440. Beder for hain«).
Omkring 1450. Evert Jepsen [Krag], Kannik. »Hic iacet Efîrard(us) Iacobi canonicus Roskild(e)n(sis)« (»her ligger E. J., Kannik i Roskilde«).
Omkring 1470. Morten Jensen [Gyrsting], Ridder. »Hic iacet strenuus miles d(omi)n(u)s Martinus Ioh(ann)is qui obiit an(no) D(omi)ni mcdxl octauo i(n) die b(ea)ti Vitalis m(arti)ris cui(us) a(n)i(m)a in pace (Christi) req(ui)escat« (»her ligger strenge Ridder Hr. M. J., som døde paa den salige Martyr Vitalis’ Dag [28. April] i Herrens Aar 1448«).
Omkring 1472. Jens Jensen, Kantor. »Hic iacet m(a)g(iste)r Ioh(ann)es Ioh(ann)is cantor Roskilden(sis) q(ui) obi(it) anno D(omi)ni mcdlxxii xiiii k(a)l(endas) marcii cuius a(n)i(m)a in pace req(ui)escat« (»her ligger Magister J. J., Kantor i Roskilde, som døde i Herrens Aar 1472 den 19. Februar. Gid hans Sjæl maa hvile i Fred«).
Omkring 1474. Jens Syndsøn [Næb], Kannik. »Johannes Syndonis canonicus Roskilden(sis) (obiit) an(n)o D(omi)ni mcdlxxiiii in die beati Blasii martiris« (»J. S. Kannik i Roskilde døde i Herrens Aar 1474 paa den salige Martyr Blasius’ Dag« [3. Februar]).
Omkring 1480. Jakob Hansen (Jensen?), evig Vikar. »Hic iacet domin(us) Iacobvs Iohannis q(uo)ndam perpetuus vicari(us) Roskilden(sis) q(ui) (obiit) an(n)o D(omini) mcdlxxx cui(us) a(n)i(m)a viua(t) cu(m) (Christo)» (»her ligger Hr. J. J., fordum evig Vikar i Roskilde, som døde i Herrens Aar 1480. Gid hans Sjæl maa leve med Kristus«).
Omkring 1485. Oluf Mortensen [Baden], Biskop. »Hi[c iacet re]uere(n)d(us) p(ate)r d(omi)n(u)s Olauus [Martjini q(uo)nda(m) e(pisco)pus Roskilden(sis) q(ui) obiit die s(anc)ti Augustini an(n)o D(omi)ni [mcdlxxx qvi(n)]to« (»her ligger den ærværdige Fader Hr. O. M., fordum Biskop i Roskilde, som døde S. Augustinus’ Dag [28. Aug.] i Herrens Aar 1485«).
Omkring 1488. Peder Jensen, Kannik. »Hic iacet m(a)g(iste)r Petrus Ioh(ann)is q(uo)nda(m) canonicus Roskil(densis) qui (obiit) an(n)o Do(mini) mcdlxxxviii cui(us) a(n)j(m)a i(n) (Christo) req(ui)escat« (»her ligger Magister P. J., fordum Kannik i Roskilde, som døde i Herrens Aar 1488. Gid hans Sjæl maa hvile i Kristus«).
Omkring 1491. Ole Jensen [Halveg], Kannik. »Hic iacet d(omi)n(u)s [Olaus I]oh(ann)is cano(n)icus Rosk(ildensis) qui (obiit) an(n)o D(omi)ni mcdxci vi k(a)l(endas) Fefbruarias cuius a(n)i(m)a requiescat in] pace« (»her ligger Hr. O. J., Kannik i Roskilde, som døde i Herrens Aar 1491 den 27. Januar. Gid hans Sjæl maa hvile i Fred«).
Omkring 1400’rnes sidste Halvdel. Niels . . . Tyg(esøn). »Celi (Christ)e thronis Nicolau(m) ???? Tyco . . . reponit(ur) hui(us)« (»[modtag] Kristus, for Himmelens Trone N. T. hvis [jordiske Rester] hviler [her]«).
Slutningen af 1400’rne. Boetius Madsen, Prior for de evige Vikarer. »Hic iacet d(omi)n(u)s Boetius Mathei prior. . . perpetuorum an(n)o D(omi)ni mcccc□« (»her ligger Hr. B. M., Prior for de evige [Vikarer], i Herrens Aar 14□«).
Omkring 1500. Niels Skave, Biskop. »Nicolaus Skawe ep(iscopu)s Roskilden(sis) obiit anno D(omi)ni MD — Propter nome(n) tu(um) Do(m)ine propic[i]aberis [pe]ca(t)o meo multum est enim» (»N. S. Biskop i Roskilde døde i Herrens Aar 1500 — For dit Navns Skyld, Herre, vil du tilgive min Synd, thi den er mangfoldig«).
Omkring 1500. Otto Hansen (Jensen?) [Foged], Kantor. [»Hic sepultus est commendabilis] m(a)g(iste)r Otto Ioh(annis) hui(us) q(uo)nda(m) eccle(sie) cantor pac[is amator in pace qviescat obiit an(n)o D(omi)ni 1500«] (»her er begravet den agtværdige Magister O. J. fordum denne Kirkes Kantor. Gid Fredens Elsker maa hvile i Fred, han døde i Herrens Aar 1500«).
Omkring 1500. Jakob Sanders Døtre, Geske og Dorthea. »Hic iacen(t) cuiusdam Jacobi Sandhers filie Gesce et Dorothea quaru(m) a(n)i(m)e an(n)o D(omi)nimdc(!)« (»her ligger en Borger, J. S.s Døtre, G. og D., hvis Sjæle [hvile i Fred]. I Herrens Aar 1600«).
Omkring 1510. Niels Pedersen, Kannik. »Anno D(omi)ni md decimo obiit d(omi)nus Nicolaus Petri cano(n)ic(us) Roskilden(sis) c(uius) a(n)i(m)a i(n) metu dei pace req(ui)escat« (»i Herrens Aar 1510 døde Hr. N. P., Kannik i Roskilde, hvis Sjæl gudfrygtigt hvile i Fred«).
Omkring 1512. Johan Jepsen [Ravensberg], Biskop, med senere tilføjet Indskrift over Broderen Joachim. »Reverendvs pater domin(us) Iohan- (n)es Iacobi e(pisco)pvs qu(on)da(m) Roschilden(sis) hoc loco sepult(us) an(n)o 1512 feria sexta pa(s)ce o(ra)te p(ro) eo« — »Eodem anno obiit Joachimus Jacobi eiusde(m) episcopi frater sub hoc etia(m) marmore sepult(us) cui(us) gener vir nobilis Ioachimus Beck de Førsløff hec vt nota essent hic sculpta voluit« (»den ærværdige Fader, Hr. J. J., fordum Biskop i Roskilde er begravet paa dette Sted Aar 1512 Fredag før Paaske. Beder for ham«. — »Samme Aar døde J. J., Broder til samme Biskop og blev ogsaa begravet under denne Sten. Hans Svigersøn, velbyrdig Mand Joachim Beck til Førslev, vilde, at disse Ord skulde hugges her«).
Omkring 1513. Peder Andersen [Jernskæg] Kannik. »Nobilis vir d(omi)nus Petrus Andree quo(n)da(m) cano(n)ic(us) Rosk(ildensis) hoc loco sepultus est an(n)o Domini 1513 cui(us) anima requiescat in pace amen« (»velbyrdig Mand Hr. P. A., fordum Kannik i Roskilde, er begravet paa dette Sted i Herrens Aar 1513. Gid hans Sjæl maa hvile i Fred. Amen«).
Omkring 1527. Ole Andersen, Kannik. »Anno D(omini) mdxxvii obiit d(omi)n(u)s Olau(s) Andree h(ujus) ecc(lesi)e cano(n)ic(us) pat(ro)n(us) miser(orum) p(ro)miss(um) s(em)p(er) adi(m)plens veri et amator et (Christe) meme(n)to sui (amen). — [Credo videamus bona Domini in terra viventium, qvia misericordiæ tuæ multæ, Domine; secundum tuum vivificame(!)] (»i Herrens Aar 1527 døde Hr. O. A., Kannik i denne Kirke, de armes Beskytter, altid ordholdende og en Elsker af Sandhed, (og!) husk ham, Kristus. — Jeg tror, at vi skal se Herrens Goder i de levendes Land, fordi... din Miskundhed ... Herre ....«).
Omkring 1531. Kunibert Jakobsen, Provst. »Anno Domini mdxxxi obiit venerabilis vir d(omi)n(u)s Cunibert(us) Iacobi p(ræ)posit(us) Roskildensis cuius anima requiescat in pace« (»i Herrens Aar 1531 døde den ærværdige Mand Hr. K. J., Provst i Roskilde, hvis Sjæl hvile i Fred.
Omkring 1536. Diderik Friis, Borgmester. »Hir er Dirick Fris Børgemester met sin Hustru Anne Nielse Dotter begraffuen hvas Siel Gud nadhe 1536 ... Ursula Diricks Dotther...«.
Omkring 1536. Karl Lange. »Her lijgghr Karl Langge som dødhe wdhi Legret [for Ki]øfîwe(n)hagn th(e)r ma(n)d skreff Gwdz Aar Mdxxxvi«.
Omkring 1538. Lars Ølmand (Næb), Ærkedegn. »[D(omi)n(u)s Laure(n)ti(us)] Ølmand archidiacon(us) Roschild[(e)n(sis) vir admodu(m) prob(us)] liberali[s et a]put o(mn)es gracios(us) morte(m) obijt [Sabbato d(omi)nice letare anno 1538] hic sepult(us)« (»Hr. L. 0. Ærkedegn i Roskilde, en meget retskaffen, frisindet og af alle vellidt Mand, gik Døden i Møde d. 4. Søndag i Fasten i Aaret 1538 og er begravet her«).
Niels Stemp. »153[8] Onsdage(n) nest efîter Poske Ma[rket tha blev begrafve(n) pa(a) thet Stedt] salegh Mandt Niels Ste(m)p Borger i Kiøbnehafîn hves Siel Gudt haffver fra nu och in til eveg lid Amen«.
Omkring 1540. Johannes Olsen, Kantor. »Anima d(omi)ni Johan(n)is Olaui canto(ri)s hui(us) ecclesie quondam canonici Roschildensis hic sepulti per misericordiam Dei requiescat in pace amen anno (Christi) Mdxl« (»Sjælen af den her begravede Hr. J. O., Kantor ved denne Kirke, fordum Kannik i Roskilde, skal ved Guds Miskundhed hvile i Fred, Amen. I Kristi Aar 1540«).
1542. Jakob Andersen, Kannik. »Sepult(us) est hic venerabil(is) vir d(omi)n(u)s Iacob(us) Andree hui(us) eccl(es)ie canonic(us) qui obiit pridie diui Martini e(pisco)pi anno D(omi)ni 1542 disce mori« (»her er begravet den ærværdige Mand, Hr. J. A., Kannik ved denne Kirke, som døde Dagen før den hellige Biskop Mortens Dag [10. Nov.] i Herrens Aar 1542. Lær at dø«).
Omkring 1544. Alhed Urne og Datter. »Orate pro Deo devota ac nobili d(omi)na Alhedt filia d(omi)ni Georgii Urnes qu(on)da(m) relicta Tetzonis Rosengård (q)va(e) cu(m) filia An(n)a Rosengaard hic sepult(a) an(n)o D(omi)ni mdxliiii d(omi)nica oculi« (»beder for den gudhengivne og ædle Frue, Alhed, Datter af Hr. Jørgen Urne, fordum Tetze Rosengaards Enke, som sammen med sin Datter Anna Rosengaard er begravet her den tredie Søndag i Fasten, i Herrens Aar 1544«).
Omkring 1545. Johannes Pedersen, Kannik. [»Claudit Johannem] Petri [hæc petra plenus a]b an(n)is [Qui fuit huma]nus [doctus amans-] q(ue) Dei [Canonici mun]us hoc [in templo ben]e gessit [Rebus divinis se]mper [adesse volens 0]biit [Vigilia Simonis et I]ude [an(n)o 154]5« (»denne Sten indeslutter J. P., mæt af Dage, han var taalsom, lærd og gudelskende og bestred paa bedste Maade Kannikeembedet i denne Kirke og bistod altid villig ved Gudstjenesten. Han døde Dagen før Simons og Judas’ Dag [27. Okt.] 1545«).
Omkring 1550. Jep Heye, Kantor. »Hic sepult(us) est d(omi)n(u)s Jacobus Heyæ hui(us) eccl(es)ie cantor qui subita et inauspicata morte obiit an(n)o D(omi)ni Mdl 4 k(a)l(end)as Septembris« (»her er begravet Hr. J. H., denne Kirkes Kantor, som gik bort ved en pludselig og uforudset Død i Herrens Aar 1550 d. 29. August«).
Omkring 1550. Morten Henriksen Dresselberg, Kannik. »Martin(us) [i]ace[t] ho[c Hen]rici marmore tect(us) Dresselbergh claro [stem- (m)ate] nome(n) habe(n)s Hui(us) ca(n)onic(us) te(m)pli fuit arte magi[ster] In vera vix[it re]lligio(n)e pi(us) Q(ui) obiit 20 die [Aug(usti)] an(n)o 15[3]6« (»Morten Henriksen ligger dækket af denne Sten, han som bærer Navnet Dresselberg fra en berømt Slægt; han var Kannik ved denne Kirke og Magister artium. Han levede fromt efter den sande Lære [dvs. Luthers Lære] og døde 20. Aug. Aar 1536«).
Omkring 1550. Helt udslidt, gotlandsk Kalksten, 192 xca. 91—58 cm. Muligvis fra Hans Malers værksted, da man synes at skimte resterne af en vifteroset foroven. I midtskibet, dækket af søndre staderække.
Omkring 1550. Lille brudstykke af hvid, gotlandsk kalksten, af hvis øvre randskrift er bevaret de skarpt og klart skårne Reliefminuskler . . . Mciii . . . (stort Begyndelsesbogstav) mellem rammestreger og herunder en del af et skråtstillet skjold, paa hvis heraldisk venstre side ses et stort X I. I Domkirkens Museum.
Omkring 1552. Johannes Madsen, Vikar. »Hic sepultus est venerabilis vir d(omi)n(u)s Ioan(n)es Matthie vicari(us) et succe(n)tor hui(us) eccl(es)ie qui obiit ultimo die Nove(m)bris an(n)o D(omi)ni Mdlii« (»her er begravet den ærværdige Mand Hr. J. M., Vikar og Underkantor ved denne Kirke, som døde den sidste Dag i November i Herrens Aar 1552«.
Omkring 1553. Figursten over Franciscus Hispanier, Herold. »Her liger erlig oc velbyrdig Mand Franciscus Hispan(ie)r konlig Maiestatz afî Da(n)marck Herold som døde i Kiøpe(n)hafn 1553 te(n) 8. Dag Ia(n)uarii«.
Efter 1555. Figursten over Lage Urne, død 1530. »Her liger Her Lage Wrne Ridder som bode ij Boserup oc wor LandzDomer ij Schone oc døde an(n)o MDXXX sancti [Dionjisii Dag utij Roschild hves Siel Gud hafve«; herefter »Ecce ego dicit« etc. Ezechiel 37.
Omkring 1556. Figursten over Stig Pors, ærkedegn, død i sin Alders 59. Aar 1556.
Omkring 1557. Niels Friis, Kantor, døde selve Helligtrekongers Dag 1557.
Omkring 1557. Johannes Larsen fra Næstved, Kannik, begravet 24. April 1557.
Omkring 1560. Niels Andersen. »[An(n)o D(omi)ni mdlx th]en [xiii Dag Novem]bris [døde erlig Mand] Niels [Andersen Raadm]a(n)d her ij Ro[skyld hvis Lii]g her bfegrafvit er. Gud] gifîue« etc.
Omkring 1560. Brudstykke af gotlandsk Kalksten, 92 cm bredt, med Halvroset foroven. Den oprindelige Indskrift er udslebet, og en sekundær med fordybede Versaler indhugget i Stedet; denne nu næsten udslidte Indskrift er over »een Fader og Moder . . . trende Søskende, fødte her i Roeskilde K[aren] . . . døbt d. 17. Junii A° 1742 og begravet d. 20. Maii 1747, Hans Christian Willing, døbt d. 19. Julii 1748 og begravet d. 23. Novembr 1765...« Paa Løfflers Tid laa Stykket paa Kirkegaarden, foran det nordvestre Vaabenhus’ Dør, men er nu anbragt i Stiftsbibliotekets Have. Formodentlig fra Hans Malers Værksted.
Omkring1561. Figursten over »Jens Rose(n)gaard, so(m) døde her y Roskile Aar Mdlxj den xi Dag Aprillis oc bode paa Hagerop mz sin kerre Hustru Frue Margrete Nielsdater hues Siel Gud hafue euindelig«.
Omkring 1562. Lars Assersøn (Laurentius Asceri), Vikar i Roskilde og Prior for Vikarerne, død 1. Febr. 1562.
Omkring 1562. Niels Black (Nicolaus Blackius), Hører og Kannik, død 15. Maj 1562.
Omkring 1562. Hans Henriksen (Johannes Henrici), Kannik. Hans Fader var en ærlig Borger, sin første Lærdom modtog han i Svendborg, hvor han blev født og opdraget; hans Bedstefader, »Bildernes [dvs. Billernes] sande Glorie«, elskede ham og havde foretrukket ham blandt andre udmærkede Mænd. Han blev en klog, maadeholden og ærlig Mand, en Elsker af den sande Lære [dvs. Luthers, sml. Nr. 47]; ved Siden af ham sover hans Søn Mads (Matthias). Aar 1562 d. 9. Nov. døde han i »Duebrøder«, thi han var dette Steds Økonom og Kannik ved Kirken her.
Omkring 1563. Figursten over Fru Kirstine Huitfeldt. »Her liger begrafîven erlig velburdig Froue, Frov Kirstine Hui[th]- feld[t], hues Siell Gud haffue, som døde Aar □ □ Dag. Och findis ij thenne latiniske¿Tafle her hos paa thenne Peller«.
Omkring 1564. Anna Eulnou. »Faderen har grædende lagt sin kære, lille Datter i denne Høj«, hun døde 28. Sept. 1564.
Omkring 1564. Svend Hansen, Vikar »her [i Roskild], som lefîde [32 Aar och] døde then [16. Ianuarii] Aar 1564«.
Omkring 1564. Mads og Aage Jensen (Matthias og Avo Johannis) er her begravet med deres Fader; Aage døde 20. Aug. 1564, Mads 29. Nov. 1560; herefter Matthæus 18, 14 og Markus 10, 14.
Omkring 1564. Elisabeth Jørgensdatter Lipper (Elisabeth filia Georgii), død i Roskilde i Oktober 1564.
Omkring 1564. Søren Olsen (Severinus Olai), Kannik i Roskilde og Skolens udmærkede Mæcen, død 17. Aug. 1564. Taknemmelige Venner satte Stenen.
Omkring 1565. Figursten over Karine og Hilleborg Bille. »Erlige, velbyrdige Peder Bilde til [S]van[holm oc Fru] Birgitte [R]osenkranz till Valløe lode her begrafve [tvende deres Døtre]«. Jomfru [Karine] Bilde var paa tiende Aar, og Jomfru Hylleborg var ni Aar; de døde paa Roskilde Gaard 16. og 18. Okt. 1565.
Omkring 1565. Andreas Eulnou, fra Meissen, fordum Kong Christian 3.s Skriver og Kannik »ved denne Kirke«; død 30. April 1565. Hans Hustru Metta van Eulenau satte Stenen.
Omkring 1565. Jomfru Margaretha, som hendes Fader, den fromme og hæderlige Mand, Knud Pedersen, Kannik i Roskilde og Forstander for Duebrødrene lod begrave her, død 2. Febr 1565.
Omkring 1565. Figursten over Axel Walkendorff. »Aar (Christi) MDlxv den xx Dag Octobri(s) blef erlig oc velbiurdig Axel Valkendrofî(l) til Glorup [slage]n udi det Slag paa Falken-Berrigh [Heede] oc blef hid førd oc her begrauen. [Gud g]iffue« etc.
Omkring 1567. Jakob Friis af Hesselager. »Anno Domini 1567 d(cmi)nica palmarum obijt nobilis et optimæ indolis puer Jacobus Friis de Hesselagger Henrici filius cui cum monumentum pararetur præsens hos scriptum in plumbeam laminam incisum et in sepulchro huic ab oriente proximo positum reperiebatur: Anno MCCXXXIII regnante rege Waldemaro secundo præsidente ecclesiæ Roschildensi episcopo Nicolao filio Sitig pridie nonas Iulii bene confessus et rebus suis bene dispositis abiit Wilhelmus civis Roschildensis et humatus in loco præsenti in Domino« (»i Herrens Aar 1567 Palmesøndag døde den velbyrdige og velbegavede Dreng Jakob Friis af Hesselager, Henriks Søn. Da man forberedte dette Minde for ham, fandtes nærværende Indskrift skaaret i en Blyplade og lagt i den Grav, der var nærmest denne fra Øst: Aar 1233, da Kong Valdemar 2. regerede og Biskop Niels Stigsen stod i Spidsen for Roskilde Kirke, den 6. Juli, da døde Vilhelm, Borger i Roskilde vel skriftet og efter at have beskikket sine Ting vel og blev jordet i Herren paa dette Sted«).
Omkring 1568. Figursten. »Erick Valckendorfî af Gloerupegaard, Fru Berette Anders Daater afî Al[nerup hans] kære Hostru vor. Then xviii Januarius lagdis hun paa Baar, [MDLX] oc viii tha vor Gudz Aar. Met thøris Barn døde hun paa Høgstrup ham [til M]en, Hand lefde epter hende □ [37] Aar igen, Thend □ [21. Nov. 1605] [kom] thøris Legom samen, Thøris Siel udi Himerigs Giede leffuer, Amen«.
Omkring 1568. Karine Rosenkrantz. »Aar 1568 then 22. Octobris [døde erlig oc] velbyrdig Jomfru Karine [Ni]els Lodvigsens Daater til Høgsbr[o] her udi R[oskyld h]os'erlig oc velbyrdig Fru Dorrethe La(n)ge, Jørge(n) [Rosenkran]ts Hustru, hvil[ke] ther lode hinde her er[lig] begrafue. Gud gifve« etc.
Omkring 1570. Figursten over Klaus Rosengaard (Nicolaus Rosengord), fordum Kannik i Roskilde er begravet her; han døde paa sit Gods Togerød 17. April 1570.
Omkring 1571. Jørgen Madsen (Georgi[us Matthie]), fordum Underkantor i Roskilde ved denne Kirke, død 14. Maj 1571.
Omkring 1572. Magister Peder Poulsen, død 22. Sept. 1572, efter at han i 30 Aar og 6 Maaneder havde bestridt Præstens Hverv i denne Kirke og Theologens i Skolen; herefter Salme 130: Jeg venter Herren etc.
Omkring 1574. Figursten over Magister Niels Nielsen Kolding, Hofpræst hos Frederik 2., fordum Kannik i Roskilde, død 25. Aug. 1578, i en Alder af 53 Aar, og Hustru, Anne Jacobsdaatter, gift i 26 Aar og 4 Maaneder, hensov »ij Christi sande Bekiendelse« i Rosckild 16. Sept. 1574 i sin Alders 65. Aar.
Omkring 1574. Johannes Nielsen (Johannes Nicolai), Stiftsskriver. »I denne Grav hviler J. N. med sin kære Ægtefælle og sine fromme Børn; han var fordum Stiftsskriver og Vikar i Roskilde«, død 4. Dec. 1574, hans Hustru Anna døde 9. Febr. 1572, Jakob 16. April 1553, Ellen (Helena) Adventssøndag 1561. Susanne og Nicolai døde 1564, hun 5. Maj, han 19. Okt.
1575. Magister Morten Pedersen, Jyde fra Grenaa, Lærer ved Sorø Akademi 1562, dernæst Abbed sammesteds 1565, saa Førstepræst ved Roskilde Domkirke 1572. Han døde <16. Juni 1595) i sin Alders <59.›, sit Pastorats <23.›, sit Ægteskabs <22.) Aar under Kong Christian 4. ‹og hans Ægtefælle Dorothea, Datter af Søren Paludan, Lensskriver i Kolding, død 27. Marts 1599 i sin Alders 44. Aar›.
Omkring 1575. Ole Ovesen (Olaus Ofîonius), Hører (Ludimagister) i København og Roskilde i 24 Aar, dernæst udførte han i 3 x 6 Aar en Kantors Hverv; han gavnede meget denne Kirke og Skolen; død 14. Okt. 1575 i en Alder af 81 Aar.
Omkring 1575. Andreas Barby, kongelig Majestæts Kansler, udvalgt Biskop i Lybæk, denne og Viborg Kirkes Provst, levede 51 Aar og 10 Dage, død i København 3. Aug. 1559.
Omkring 1576. Lage Hansen (Lago Johannis), eneste Søn af Mag. Hans Lage (Johannis Lagonij), Biskop i Ribe, og Dorothea, der var Datter af Mag. Hans Tavsen, fordum Biskop paa dette Sted, »han som lørst i Danmark, uforfærdet og ihærdigt forkyndte Troens Lære«, død 23. Sept. 1576 i en Alder af [16] Aar; mellem Gravskriften og Dødsdatoen er indskudt et langt, opbyggeligt Vers i fem Disticha.
Omkring 1576. Poul Madsen (Paulus Matthiæ). Over sin lille Søn satte Mads Poulsen (Matth. Paulinus) Stenen 3. Sept. 1576. Gotlandsk Kalksten, 114x71 cm. Latinsk Indskrift med Reliefversaler.
Omkring 1576. Niels (ell. Klaus) T. . ., svensk af Fødsel, fordum Sognepræst i Glim, død 9. ... [1576].
Omkring 1577. Johannes Andersen (Johannes Andreæ), Kannik ved Roskilde Kirke, død 21. Febr. 1577 »i den sande Paakaldelse af Guds Søn«; herefter Citat: Se, jeg vil aabne Eders Grave etc. fra Ezech. 37.
Omkring 1577. Mikkel Rasmussen (Michael Erasmi), fordum Vikar ved denne Katedralkirke og Sognepræst i Sengeløse, sov ind i den sande Tro i Herrens Aar 1577 den 25. April i sin Alders 39. Aar.
Omkring 1578. Figursten over »Maren Lauris Bangsdaatter, fød i Riibe, Mester Niels Nielssøns Kolings anden Hostru, som lefde christelige(n) med han(n)om 3 Aar oc 7 Ma(a)neder, oc døde tridie Dag efter hans Død de(n) 27. Aug. 1578, si(n) Alder 24 Aar«.
Omkring 1578. Jakob Foss (Jacobus Fossius), Magister Desiderius Hansen Foss’s lille Søn, som døde 4. Sept. 1578.
Omkring 1578. »Marene Matzdaatters Liig er her begrafîv[it] then 28. Augusti Aar 1578«.
Omkring 1579. Mads Poulsen Riber (Matthias Pauli), »from og lærd, kyndig i mange Ting og Nationer«, Jyde fra Ribe, dr. med., fordum Kannik i Roskilde og Forstander for Duebrødrene, død 11. Jan. 1579, 47 Aar gammel.
Omkring 1580 eller noget senere. »Marine, Madz Seurense(n)s Dotter, født udi Landtzkrone, so(m) vor Nicolai Hemmingii Doctoris Theologiæ Hustru«; død i Roschildt 7. Dec. 1580 i en Alder af 70 Aar. Under Indskriften »hindis Rim«: »Hvo Gud frycter er rig og viiss, Udi Døtzens kry Hand fanger Priis« og herunder en Sentens paa Græsk, mens et Skriftbaand øverst paa Latin indeholder et Citat fra Salme 37.
1582. Alexander og Helene (eller Ellen); Forældrene Johannes L[æl]ius og Cathari[na] D[anc]vardsdatter satte Stenen 15[82].
Omkring 1583. [Kirstine Bentz]datter, død [22] Sept. 158[3], »oc er her begrafuen hos [sin kiere] Husbunde [H]ans [Laurid]søn«; gift i 20 Aar.
Omkring 1583. »Magdalena Bendt Guldsmedtz døde thend 10. Septembris Aar 1583 . . . Gud unde hende oc vos alle en gledelig Opstandeisse«
Omkring 1583. Ole Nielsen Halveg (Olaus Nicolai Halvegius), død [21. Sept. 158]3, da han havde levet 8 Aar, 11 Uger og 2 Dage.
Omkring 1583. Hans Høyer (eller Nøfver?), »Raadmand her i Roeskilde oc døde d. 4. Februari Anno 1583«.
Omkring 1584. Figursten over »Anne, M. Mortens Sogneprestis Dotther, so(m) døde den 7. Decemb. Aar 1584 hindes Alders 7. Aar«.
Omkring 1585. Elias Eisenberg, født i Halle i Saxen, Kancellisekretær hos Kong Frederik 2., Provst og Kannik i Roskilde købte dette Gravsted »for sine egne Penge« og satte dette Minde. Maren Paysen (Marina Paysenia), fordum gift med en Raadmand i Flensborg, døde efter 25 Aars Jomfrustand, ligesaa mange Aars Ægte- og Enkestand, og hendes jordiske Rester nedlagt her af Svigersønnen Elias og Datteren Thale 28. Okt. 1585. ‹Den lille Thale Eliasdatter døde 10 Maaneder gammel 4. April 1586 og blev lagt ved Siden af Bedstemoderen. Elias Eisenberg døde Dagen før 1. Maj 1590 og blev nedlagt her. Thale Holste (Thala Holstenia), hans Hustru, døde efter 24 (el. 25) Aars Jomfrustand, 171Ji Aars Ægtestand og 22 Aars Enkestand, omtrent 631 / 2 Aar gammel 8. (el. 9.) Febr. 1612).
Omkring 1585. Jens Olesen, Borger i Roskilde, død 17.Marts 1585.
Omkring 1590. Niels Olesen Halveg (Nicolaus 01[ai Halvegius]). Halsnæs fødte ham, Roskilde Skole opdrog ham, derpaa underviste han selv paa Skolen, og efter otte Aars Forløb blev han Hører, derpaa Forstander hos Duebrødrene i tre Aar og betjente samtidig en Kanniks Embede, død 18. (eller 28.) Okt. 1590 i en Alder af 56 Aar [Rostg. (og Thott) har 18., NKS 710 (og Gjessing) har 28.]. — »Her ligger oc begrafven« Gyde Esberensdaatter, født i Roeskilde, gift med M. Niels Olesen i 23 Aar (11 Børn, fire Sønner og syv Døtre), død □ Aar □ i hendes Alders □ Aar. [»Søren Nielsen og Maren Niels]daater [ere oc under denne Steen beg]raufne«. Desuden Citater fra Salme 31 og Joh. 11.
Omkring 1590. Ølandsk Kalksten, 238 x 170 cm, med helt udslidt Indskrift.
Omkring 1592. Magister Peder Hansen Asminderød (Petrus Ioannis Asminrodensis), fordum Hører og Kannik i Roskilde, død 10. Maj 1592, herefter: »Symb. P.I.A.« (»P. I.A.’s Valgsprog«): Jeg vil besejre min Skæbne ved Bøn.
Omkring 1592. Hans Lauridsen Svendborg (Johan(n)es Laure(n)tii Suinborgensis), fordum Kannik ved denne Kirke, begravet 5. Dec. 1592; herefter Jobs Ord: Herren gav etc. fra Job.
Omkring 1593. Figursten. Tetz, Johannes og Christoffer Rosengaard. Tetz Rosengaard, Ærkedegn i Roskilde, død 1576, Johannes Tetzsøn, Ridder, hans Broder [15]76. — Christoffer Rosengaard, død »paa hans Gaardt Herlufstrup then 17. Maii Anno Domini 1593. Gud gifve hannem« etc.
Omkring 1594. Figursten over »Otho Brochenhus til Woldersløf udi Fyen, som døde udi Roschylde den 1. Iunii Aar 1594 sampt hans kiere Husfrue . . . Fru Karren Wenstermand, som oc døde her samestedtz den 22. Octob. Aar 1588. Gud gifve thennom« etc.
Omkring 1598. »Monument over Christopher Knopf (Christophori Cnofii) og Arvinger«. Barbare Paludan, Datter af Hr. Johannes Paludan, Læge i Lybæk og Hr. C. K.s Hustru, Moder til 13 Børn, død 1598 i sin Alders 49., sit Ægteskabs 29. Aar, begravet hos tre tidligere døde Børn: Hedvig var død 1592, 5 Aar gammel, Christian 1595, 5 Aar gammel og Elias samme Aar 3 Aar gammel.
Omkring 1600. Niels Hemmingsen, Kannik i Roskilde, der som den første drev Studier over de frie Videnskaber og Sprog ved Københavns Universitet til manges Nytte. Som Professor i Teologi kastede han ved metodisk Korthed og Klarhed et saadant Lys over profetiske og apostoliske Skrifter, at han vakte Beundring ikke blot hos vore, men hos alle Europas lærde. Mod Forventning indviklet i skæbnesvangre teologiske Stridigheder viste han sig retskaffen, og ved Kongens Velvilje blev der givet Oldingen et kærkomment og lykkeligt Otium efter Skolens langvarige Slid. Mæt af Dage . . . døde han [Aar 1600 23. Maj]. Enken og Arvingerne satte Mindet.
Omkring 1747 over Rasmus Øgler.
Omkring 1600. »Jacob Wind til Grundit, som var Erkedegn och Canich her til Roeschilde Domkirke, som døde den <14. Aprilis› Anno <1607), der hand var <63> Aar gammel«, og Hustru Else Høg, død <16. Juni 1649).
Omkring 1600. Frederich Gotsche, død □, og Hustru, Berte Baadt, død □. [Frederik Godske døde 1611, Berte Baad 1630].
Omkring 1600. Jens Lavritsøn. Gravflise af Tegl, 26,5 x 26,5 cm, med Spor af grøn Glasur. Indskriftens Slutning med afdødes Data maa have staaet paa en anden †Flise. I Domkirkens Museum.
Omkring 1600. Peder . . . Brudstykke af Gravflise, 21 cm højt, med Spor af grønlig Glasur. I Domkirkens Museum.
Omkring 1601. Jomfru Tale Rosengård, død paa sin Gaard Herlufstrup den □ og hendes Søster, Jomfru Margrete Rosengaard, død paa Herlufstrup 30. Dec. 1601.
Omkring 1601. Søren Olsen (Severinus Olai) fordum Jesu Kristi Evangeliums Tjener i Roskilde, levede 69 Aar, 11 Maaneder og een Dag, døde 15. Aug. 1601 efter Jomfrufødselen. »Under denne Steen er ocsaa begrafuet. . . Karine Andersdotter, barnfødt ij Assens ij Fyen; hun lefde met sin kere Hosbonde Her Seufren Oelssen 38 Aar oc døde dend 7. Aprilis Aar 1596, hendis Alder vor 70 Aar«. Under hver af Ægtefællernes Indskrift er der et Bibelcitat.
Omkring 1602. Christoffer Nielsen (Christophorous Nicolai), Kirkeskriver og Vikar ved denne Kirke, Økonom hos Duebrødrene, tre Sønner og ligesaa mange Døtre, »begravet et Stykke Øst for dette Sted«. Enken og Moderen, Lise Pedersdatter (Elisa Petreja), lod sætte Mindet. Han døde 24. Marts 1602. ‹»Men hun døde 23. Maj 1616, 48 Aar gammel i Odense, hvor hun hviler i S. Knuds Kirke sammen med sin anden Mand, Magister Jakob Wolfî (Iacobus Volphius), Lektor i Teologi«).
Omkring 1603. Frands Nielsen Aalborg (Franciscus Nicolai Alburgensis), Magister, Lektor i Teologi og Præst ved denne Kirke, død 6. Okt. 1603; herefter Disticha, der betegner afdøde som Guds Ords hellige Basun og beretter, at han først var Rektor ved Frederiksborg Skole, og »selve Roskilde saa ham som Kannik«.
Omkring 1605. Ølandsk Kalksten, 190x111 cm, med helt udslidt latinsk Indskrift.
Omkring 1605. Magister Lars Andersen (Laurentius Andreæ), Kannik i Roskilde, Skolens Rektor sammesteds, Professor i Teologi, død 40 Aar gammel 1605, og Døtrene (filiabus) Barbara, Anna og Dorthe. Enken Barbara Knophsdatter (Barbara Cnophii) satte Mindet.
Omkring 1605. Ølandsk Kalksten, 199 x 120 cm, med helt udslidt Indskrift.
Omkring 1617. Figursten over Christian Gyldenstierne (Gyldenstiern) til Restrup, død paa Herlufstrup 1617, og Hustru Dorethe Rud til Herlufstrup, død 16 □.
Omkring 1618. Johannes Bartholin, født i »Duebrøer« om Morgenen i den 4. Time den 1. Aug. 1618, død sammesteds, da han havde levet 4 Maaneder, 18 Dage og 3 Timer den 19. Dec. i den 7. Time; Forældrene Bartholomæus Jensen (Johannis) Dalbye og Barbara Nielsdatter Scavenius satte Stenen.
Omkring 1619. Jonas Charisius (sml. Epitaf Nr. 7 S. 1990), død 30. Nov. 1619, 47 Aar og 112 Dage gammel, efter 17 Aars Ægteskab ‹og Hustru Anna Peder Sørensens Datter, født i Flensborg, død i København 1633 efter 15 Aars Enkestand 47 Aar gammel).
Omkring 1619. Anne Søfrens Daatter, Datter af [Søfren Nielsøn her i Roschilde], død 2. Sept. 16[02, 4 Aar og 3 Dage gammel] og [Anne] Sø[frens Dotter, død 13. Juli 1619. 15 Aar, 14 Uger og 1] Dag gammel.
Omkring 1621. Søfren Nielsen, Borgmester i Roeskilde, død 17. Juni 1621, 60 Aar gammel.
Omkring 1622. Christen Jensen Guldager (Christiernus Ioannis Chrysager) fra Jylland, først Førstepræst i København og Provst sammesteds, dernæst Kong Christian 4.s Hofpræst samt Kannik og Vikar paa dette Sted; »han døde ikke i sit Fædreland, men drog bort til Fædrelandet i Guds Navns Paakaldelse 17. Maj 1622, i sin Alders 62., sit Ægteskabs 17. Aar; og Hustru Birgitte Lauritzdaater, født i Assens paa Fyn, levede med sin første Mand Dr. Niels Himmingsen i 18 Aar, sad efter hans Død i sit Enkesæde 6 Aar, levede siden med Magister Christen Jensen Guldager 17 Aar, hensov 21. Marts 1622 i hendes Alders 71. Aar »oc huiler her imellem hindis forbemelte s. Mend«.
Omkring 1624. Mogens Bartholin (Magnus Bartholini) født i Brødreklosteret i Roskildes Forstad (dvs. Duebrødre) 4. Nov. 1622, død sammesteds 20. Aug. 1624. Forældrene satte Mindet.
Omkring 1625. Magister Daniel Knopf Christoffersen, Præst ved denne Kirke, dernæst ogsaa Lektor i Teologi og endelig Kapitlets Sakristan; død fra Hustru og fem Børn 6. Febr. 1625 i sin Alders 54. Aar. ‹»Under denne Steen huiler... Anna Christophers Datter, barnfød her udi Roeskild, som levede i Ecteskab med sin for. kiere Husbonde 19 Aars Tid oc døde efter hannem Anno 16[2]8 den 7. Novemb. i hendes Alders 39. Aar›.
Omkring 1625. Rød, ølandsk Kalksten, 183x117 cm, med udslidt Indskrift.
1629. »Kierstine Jensdaater, som vaar salig Peder Pedersø(n)s Hustro her i Roskielde, død □ 16 □ i hendes Alders □ Aar«.
Omkring 1630. Holger Gagge til Førsløf, Domprovst til Roeskield Capitel, død i Roeskield 6. Marts 1630, og Hustru Fru Biatæ Ulfeld til Bolstoft, død i Roeskield 11. Jan. 1630.
Omkring 1630, med sekundær Indskrift over Niels Sørensen Lyngby.
Omkring 1630, med sekundær Indskrift over Niels Lunde.
Omkring 1635 med sekundær Indskrift over Iohan Conrad Bonackers to Hustruer.
Omkring 1635. Sekundær Indskrift over Niels Jørgensen Grovsmed; den oprindelige latinske Indskrift, der nu er helt bortslebet, var over Herman Jensen (Johannis) Høyer, Kapellan (vicarius) ved denne Kirke, efter stræbsomt Arbejde ved Skolen og i Kirken død 3. Jan. 1635 i sin Alders 60. Aar. Hans Enke Katrine Jørgensdatter (Catharina Georgii) lagde Stenen. Indskriften indledtes med Joh. 11: Jeg er Opstandelsen etc. og afsluttedes med et opbyggeligt Vers, ligeledes paa Latin.
Omkring 1635, med sekundær Indskrift over Berent Meier.
Omkring 1635, med sekundær Indskrift over Herman Schrøder.
Omkring 1637. Susanne Madsdatter (Matthiæ filia), Professor, Dr. med. Ole Worms Hustru; hendes jordiske Rester nedlagde han her 28. Aug. 1637.
Omkring 1643. Gert Schrøder. »Denne Steen tilhører« Gerdt Schrøder »Borgemester her udi Roeskild«, gift i 28 Aar og 3 Maaneder med Kirstine Albretz Daater (een Søn og een Datter), død 1. Jan. 1643 i hans Alders 54. Aar, og Hustru K. A. D., født i Roeskild, død 28. Aug. 1642 i hendes Alders 64. Aar. Herefter opbyggelige Ord dels paa Latin, dels paa Tysk samt: »I Dag mig, i Morgen Dig«.
Omkring 1645. »Hans Pedersen Cannik til Roeskilde Domkirke, som vaar Konning Christian den Fierdis fordum Cammertienner oc siden hans kongl. Maiiest. Tolder udi Øresund«; født 1. Aug. 1591, død 21. Maj 1645, 54 Aar gammel, og Hustru Anna Luct, født 5. Marts 1605, gift i 18 Aar og een Maaned (fem Sønner og seks Døtre), død 5. Juli 1644, 39 Aar og 5 Maaneder gammel. Herefter Citater fra Rom. 4, Sapient. 3 og Ezech. 37.
Omkring 1648. Augustinus Sandt, Kannik og Vikar i Roskilde og Hustru Anna Rhuman; hun døde efter 34 Aars og tre Maaneders Ægteskab 10. Dec. 1648, 82 Aar gammel, han døde <1649, 90) Aar gammel; herefter opbyggelige Ord.
Omkring 1650, med sekundær Indskrift over Christen Knudsen.
1650—1700. Ølandsk Kalksten, 105x81 cm, nu i to Stykker; paa Stenens nederste Trediedel er med fordybede Versaler ristet: »Servator Christus wivit« (»Kristus, vor Frelser lever«). I søndre Sideskib.
1650—1700. Ølandsk Kalksten, 203 x 92 cm. Indskrift som foregaaende. I søndre Sideskib.
Omkring 1653. Catharina Freitags Lubec, gift med Dr. med. Henrik Preusman, død i Roskilde 25. Marts 1653 i sit 38. Aar.
1655. Hans Andersøn Guntzow, fordum Borgmester i Halmstad, død 3. Januar 1655 i sit 68. Aar og 11. Maaned og Ægteskabs 41. Aar og 7. Maaned med Boel Mogens Datter, død <1. Juli 1658 i sit 82. Aar og Enkesædes 3. Aar›, begravet med sin »Sønne Qvinde« Apollone Marcus Datter, som døde 21. August 1655 i sit 19. Aar 9. Uge og 1. Dag og sit Ægteskabs 3. Aar 10 Maaneder, 3 Uger og 1 Dag. Hendes Mand Magister Anders Hansøn Guntzow har bekostet »dette Leiersted og ofverhengende Epitaphium« 1655.
1655. »H. Christopher Wrne F. Sophia Lindenow Anno 1655«
Omkring 1658. Herman Haes, fordum Raadmand i Roeschild, gift i 31 Aar med [Anne Ma]dt[s] Daater (to Døtre); hun døde 4. Nov. 1656 i sit 62. Aar, han 14. Febr. 1658 i sit 67. Aar.
Omkring 1658. Magister Søfren Nielsøn, fordum »conrector« siden Rektor ved Roesckilde Domskole, derefter Underkantor og Vikar ved Domkirken, Sognepræst til S. Ib og S. Jørgens Kirker, gift i 26 Aar med Anna Jacobs Datter (fem Sønner og to Døtre, af hvilke to Sønner og een Datter er døde). Han døde 27. Sept. 1653 i sit 68. Aar, hun 21. Aug. 1658 i sit 58. Aar.
1664. Johannes Pedersen Kalundborg (Johannes Petræus Calunb.), Hører og Kannik »i Timeligheden med hvilken jeg har kæmpet i 65 Aar«, gift med Paula Danclev (16 Børn). Herefter fire Hexametre: »Denne Sten har jeg selv sat, da Skæbnegudinden ilede med at løse mine Traade, som hun havde trukket i ti Gange seks Aar(!)«, samt manende Ord til den forbipasserende og »Anno 1664«.
Omkring 1666. Jens Frandsen Troiel (Johannes Francisci Troiel), først Lærer ved Roskilde Gymnasium, dernæst Førstepræst ved Domkirken i Roskilde, Kannik og Provst i Sømme Herred, født 17. Sept. 1631, død 4. Dec. 1666 i sit Ægteskabs 7., sit Pastorats 6. og sin Alders 35. Aar. Enken Marga[reta] Bylche lod sætte dette Mindesmærke. Herunder Citat fra Philip. 1,21.
Omkring 1668. Catharina Wüst, død i April 1668, efterladende sig een Datter og Ægtefællen Apoteker Johannes Berthesius, som ....
1673. Thomas Michael Hein, Rektor ved den kgl. Frederiksborg Skole i 12 Aar, dernæst Lektor i Teologi og Kannik i Roskilde i □ Aar, død i sit □ Aar, og Hustru Anna Henriksdatter Irgens fra Itzeho i Holsten (to Gange seks Børn af begge Køn), død □; derunder Sentens og »Anno 1673«. [Th. M. Hein død 1668].
1676. Magister Enevold Randulf (Envaldus Randulf), Kannik og Førstepræst i Roskilde og Provst i Sømme Herred, og Hustru Benedicte Rasmusdatter »overdrog deres salige Sjæle til Himmelen og nedlagde deres jordiske Rester i denne Høj. Aar 1676«
Omkring 1677. Johan Gietzbert v. Wersabe, kgl. Majestæts Ritmester, død i »Landtzkrohn« 4. Marts 1677.
Omkring 1693. Christen Jensen Lodberg (Christianus Lodbergius Jani F.), Dr. teol., Førstepræst ved Roskilde Domkirke og Provst i Sømme Herred i 14 Aar, derefter Biskop i Ribe i næsten 12 Aar, død i Ribe i Frelsens Aar 1693 i sit 67. Aar. Hans Enke, Johanne Eilertz Jacobsdatter, og de overlevende Børn lod ham begrave i denne Høj.
Omkring 1696. Peter Sørensen, kgl. Majestæts Amtsskriver i Roeskilde Amt og Hornsherred, født i Kiøbenhafn 8. Marts 1646, død 8. Febr. 1696 i sit Embedes 19., Alders 50. Aar; i sit første Ægteskabs 4. Aar med Hedvig von Wechlen avlede han een Søn, i andet Ægteskab i 15 Aar med sin efterladte Hustru, Else Kirstine Michels Datter, een Søn og seks Døtre. Nederst paa Stenen Citat fra Apocal. 14,13.
Omkring 1698. Johan Martin Radeck, Organist og Vikar, født i »Mulhus i Thyring« 1623, død 1683, og Hustru Mette Ludewigs, født 1623, død 1698.
Omkring 1700. Falle Pedersen, død d. □ 17 □ i sit □ Aar og Hustru Elisabeth Eschilsdaatter Dalhuus, død d. □ 17□ i sit □ Aar; nederst Citat fra 1. Corinth. 15,43.
1701. Ole Pedersen, kgl. Majestæts Amtsskriver i Roeskild Amt og Hornsherred, samt Hustru og Arvinger tilhører denne Sten; »bekosted forf erdiget Aar 1701«.
Omkring 1705. Peter Korlp, Hjælpepræst og Hører ved Roskilde Skole, født 1675, død 1705. Hustruen Gundel Pedersdatter satte Stenen.
Omkring 1710. Muligvis Jakob Lauridsen, Raadmand, død 11. Jan. 1699 i sin Alders 68. Aar, sit Embeds 18. og Ægteskabs 14. Aar (ingen Børn), og Hustru Kierstine Ludvigh, død 26. Febr. 1710 i sin Alders 72. Aar.
Omkring 1717. Søren Nielsen Lyngby, Vikar og Førstekapellan i Roskilde, død 31. Maj 1717 i sin Alders 80., Embedes 50. og Ægteskabs 50. Aar, og Hustru Anne Nielsdatter Rentz (to Sønner og tre Døtre), død <1723) i sit <81.) Aar. Herefter Gal. 1,10 og Sentens paa Græsk.
Omkring 1722. Maren Larsdaatter Weyle, født 7. Nov. 1684, »samlet i Ægteskab« 27. Juni 1714 med Niels Lunde, Borgmester i Roeskilde og Stiftsskriver paa Sjælland, død 23. April 1722 fra sin Mand og fire umyndige Børn.
Omkring 1726. Werner Kaas, »1674 oprunden af giew og gammel adelig Herkomst«, de gamle Kaasers Heltemod drev ham tidlig i Krigens Skole, og 1719 blev han Major ved det nordre sjællandske National-Regiment til Fods, i hvilken Charge han døde i Roeskilde 22. Febr. 1726.
Omkring 1753. Anders Rasmussen Lange, fordum Raadmand i Roeskilde i i 32 Aar, født 6. Nov. 1684, død 1749 i sit 64. Aar, 3 Maaneder og 14 Dage, og Hustru Margrethe Davids Datter Iesch, født 28. Jan. 1687, død 1753 i sit 66. Aar, 8 Maaneder og 9 Dage efter 45 Aars Ægteskab (11 Børn, hvoraf to Sønner og to Døtre har overlevet Forældrene).
Omkring 1756. Ifølge Gjessing har Stenen oprindelig dækket over Konrektor, Magister Henrik Plate, født i Marstrand 1643. Efter at have været Økonom i Helsingør i otte Aar og efter sit Ægteskab med Enken Medea Barf oed, rejste han i tre Aar til Holland, Frankrig og England, blev ved sin Hjemkomst konstitueret som Konrektor i Roskilde og døde i sit Konrektorats 26., sin Alders 68. og Kristi 1711. Aar den 18. April. — Omkring 1756 fik Stenen en ny Indskrift paa Latin med Versaler og Navnet med store Skønskriftsbogstaver inden for en fordybet Rammelinie — over Henrik Meier, født 1720, død 29. Aug. 1756. Han var først Hjælpepræst i Walløe 1745, dernæst Præst i Rorup og Glim 1749 og til sidst Provst ved Roeskilde Domkirke 1752. Gotlandsk Kalksten, 174x106 cm. I Midtskibet, delvis dækket af Fonten.
Omkring 1760. Bernhard Schnabel, Rektor, død 1754 i sit 64. Aar, og Hustru Sophie Rasmusen samt Sønnerne Rasmus og Christian Schnabel, den sidste døde 1760 i sit 33. Aar, og Datteren Ingeborg, som overlevedes af sin Mand P. H. Abildgaard. Den efterladte Datter Ursula Schnabel lod sætte denne Sten.
Omkring 1782. Peder Kornerup, Købmand i Roeskilde, født 18. Febr. 1725, død [17.] Juni 17[8]2. Gift første Gang 1750 med Sophie Bruun, anden Gang 1757 med Kirstine Abel; i begge Ægteskaber Fader til 21 Børn. Overleves af sin anden Hustru og 14 Børn. »Her under er ligeledes« begravet Madame Kirstine Kornerup, gift 1759(1), død 19. Aug. 1801 i sit 62. Aar, efterladende [14] Børn og . . . Børnebørn. »Denne Steen skal efter Skiøde af Dato 17. Martii 17[84?] uden nogen videre Fornyelse til ævig Tiid paa denne Graf forblive«.
Omkring 1785. Henrich Mathiasen Schoubye, Klokker ved Domkirken i 37 Aar, født i Christiania 15. Sept. 1703, død 18. Febr. 1779, og Hustru Giertrud Samuels Datter Stender, født i Sønderborg 12. Marts 1706, død 9. April 1785 (een Søn i 37 Aars Ægteskab). Herunder Citat fra 1. Cor. 15.
Omkring 1799. A. Bork, død 14. Febr. 1799. To Granitfliser, den ene, med Indskriften, rød, 45 x 77 cm, den anden, med Aarstallet, blegrød, 46 x 79 cm. Syd for Helligtrekongers Kapel.
Omkring 1821. Søren Iacobsen Brønniche, »Kiøbmand og Borger Capitain i Roeskilde«, født 1730, død 1806, og Hustru Anne Kirstine Schiøtz, født 1736, død 1821 (syv Børn i 32 Aars Ægteskab).
Omkring 1822. »W. M. Bing, Cancellieraad, Stiftsskriver, Forvalter ved Roeskilde Domkirkes og Duebrødre Klosters Godser, f. 1759, d. 1822«. Randprofileret Sandsten, 95 x 63 cm, med fordybede Versaler. Paa Løfflers Tid laa den paa Kirkegaarden ved Ringmuren ud for nordre Korsarm, nu i Stiftsbibliotekets Have.
Omkring 1835. Peder Baagøe, født 6. Marts 1743, Præst ved Roeskilde Domkirke til sin Død 11. Maj 1812, og Hustru Christine Baagøe, født Schønberg, født 22. Febr. 1761, død 16. Marts 1835. Herunder Citat fra Johannes 14,13. Ølandsk Kalksten, 172x120 cm, med fordybede Versaler. Paa Domkirkegaarden mod Syd.
1870 nedlagdes i Gulvet i Helligtrekongers Kapel to flade Gravsten med fordybet Fraktur, den ene med: Christiern(us) rex, den anden med: Dorothea regina.
