Højt oppe på det sydlige tårns væg, er opsat et mekanisk ur med et klokkespil og en hylende drage. Uret stammer fra omkring år 1500.
Urskiven
Den store urskive er af træ, har i midten et sol-ansigt af messing, omgivet af forgyldte stråler på blå bund, og derom en sort ring med gyldne tal, dagens og nattens tolv timer (viseren bevæger sig således kun hele vejen rundt på et døgn). Viseren har et sol billede i den ene ende, et måne billede i den anden.
Mekaniske figurer
På hylden over urskiven står figurer af Sankt Jørgen til hest kæmpende med dragen, samt Kirsten Kimers og Per Døver. Sankt Jørgen sidder på sin stejlende hest, iført halvlang kjortel, med sværdet i sin løftede højre hånd, medens den vingede drage, gennemboret i halsen af spydet, vrider sig på jorden under hesten.
Kirsten Kimers er iført en lang kjole, som hun løfter op til venstre knæ, og holder i venstre hånd en lille hammer, hvormed hun slår på den lille klokke (hvert kvarter).
Per Døver har en baret på hovedet og er iført kort vams og snævre benklæder. I højre hånd holder han en lang hammer, hvormed han slår på en større klokke (time slag), ophængt i en renaissancepræget smedejerns stander. Ved hver fulde time løfter Sankt Jørgens hest sig og tramper på dragen, der udstøder et højt og gennemtrængende vræl. Hver gang Per Døver slår på den store klokke, ryster Kirsten Kimers på hovedet.
Drageskriget fremkommer ved hjælp af en læderbælg, der er sat i forbindelse med tre disharmoniske orgelpiber.
Det indtryk disse to populære skikkelser gjorde på besøgende i kirken i gamle dage får man en forestilling af i Mikkel Jærnskægs rimede beskrivelse af Roskilde Domkirke fra 1685:
Blandt andre ser jeg her Per Døfue hos sin klokke
samt Kirsten Kimers med i farvet, buntet roqhe (kjole)
de står og passer på, så ofte klokken lyder,
og med sit timeslag os Herrens gunst tilbyder.
Hun - Kirsten Kimers - står med kvarterklokkens hammer,
men Peder Døfue med den fulde tone brammer.
Med latter og med lyst man disse tvende skuer,
hvor Kirsten Kimers slår og Peder Døfue truer.
Endog hun kvinde er, dog kan han intet gøre,
før Kirsten haver sig med fire ladet høre,
så slår han fulde slag og lader se sig mandig
og takker Kirsten til som altid er ham handig.
Urværk
Urværket befinder sig på den anden side af væggen i det sydlige tårn.
Den indslåede indskrift i urværket viser at det er udført af "Peter Mathesen Copenhagen anno 1741" men ombygget af Bertram-Larsen 1931, en ombygning, der indskrænker sig til fornyelsen af nogle tandhjul og valser. Selve jernstativet
til urværket er helt bevaret. Uret er atter restaureret i 2003 af J.S.Frausing.
Foto: Det centrale urværk
Foto: Det centrale urværk
Foto: Urværk der styrer bevægelse af hestem samt blæsebælg der får dragen til at hyle.
Se urværket i funktion
