Kisten
Frederik 3.s sarkofag er udført i poleret kobber med profillister og ornamentik i messing, med svajet låg og sider og hvilende på løvefødder.
Dekorationerne på sarkofagens låg består af et krucifiks flankeret af svævende engle, forneden et dødningehoved og herunder en tredje svævende engel med et udbredt klæde, hvorpå gravskriften er graveret med versaler.
På langsiderne af Kongens kiste er der et ovalt rigsvåben flankeret af vildmænd og på hver side af disse det kronede spejlmonogram inden for laurbærgrene. For hovedenden ses Kongens ruste over armatur og bagbundne, klagende fanger, på fodenden den vingede død fremstillet som en gammel, langskægget mand med le, bog og griffel siddende på en med draperi behængt kiste.
De lange latinske indskrifter, lyder oversat: “Her ligger han, i kraft af hvem Danmark bestod, den højeste og mægtigste Danmarks og Norges Konge, Frederik 3. etc. lige berømmelig ved sine personlige og sine monarkiske dyder, retfærdig i sin regering, årvågen i lejren, nådig på domstolen — på tronen, på slagmarken, i retten, overalt var han Kongen og overalt behersker af alle, men mest af sig selv. Årene udmærkede han ved sit regimente, månederne ved velgerninger og dagene med fromhed. Som følge af disse fortjenester, mest fordi han kuede de krigens storme, der truede rigets hjerte, fortjente han navn af alles fader — thi forældrenes navn er dog smukkere end regentens - hvad ingen dansk fyrste hidtil havde fået, og som den første fik han den arvelige magt, dvs. han gjorde alle borgere i riget frie og hævede for stedse sig og sin slægt over al dødelighed. Ryet standser over de jordiske rester af så stor en helt etc. etc. Han fødtes 18. marts 1609 og døde 19. februar 1670 *.
Kistens længde er ca. 229 cm, bredden 100 cm og højden 94 cm.
Frederik 3. var den første enevældige konge i Danmark og blev født den 18. marts 1609 på København Slot. Han var søn af kong Christian 4. og dronning Anna Cathrine. Det, han mest er kendt for, er at have indført enevælde, som ændrede magtstrukturen i det danske monarki.
Hans valgsprog var "Dominus providebit" (Herren vil være mit forsyn).
I 1643 giftede Frederik 3. sig med Sophie Amalie af Braunschweig-Lüneburg, og de fik otte børn, heriblandt Christian 5., som blev konge efter ham. Anna Sophie der blev gift med Johan Georg 3. af Sachsen, og der var også Frederik, hertug af Holsten-Gottorp.
Frederik 3. blev konge i 1648 efter sin far. Hans regeringstid var præget af politiske problemer og krige, især under den Trediveårige Krig, som også medførte store økonomiske udfordringer. I starten havde han ikke fuld magt, da Danmark stadig var et begrænset monarki.
Den store ændring kom i 1660, da Frederik 3. indførte enevælde, som helt ændrede det politiske billede i Danmark. Han fik magten efter nogle politiske manøvrer og fik vedtaget en ny grundlov, der gav ham uindskrænket magt. Det betød, at han kunne styre uden indblanding fra Rigsrådet eller parlamentet, og det åbnede op for et mere centralt styre i Danmark i mange år frem.
Under hans styre kom Danmark igen til at kæmpe med økonomiske problemer, især fordi de skulle betale krigsskader fra hans fars krige. På trods af det gennemførte han nogle reformer for at forbedre økonomien og arbejdede på at styrke Danmarks internationale position.
Frederik 3. døde den 9. februar 1670 på København Slot.
Han efterlod et Danmark med en stærkere kongemagt, og hans indførelse af enevælde gjorde ham til en vigtig figur i dansk historie. Frederik 3.s tid er en vigtig milepæl, da han banede vejen for fremtidige kongers styre.
* Den latinske indskrift lyder:
"Hic jacet, per quem stetit Dania, seren(issimus) et potent(issimus) Daniæ et Norvegiæ rex Fridericus Tertius, etc., qui tam privatis virtutibus clarus, quam imperatoriis, in palatio justus, in castris vigil, in tribunali propitius, in throno, campo, foro, ubique rex, ubique moderator omnium sed maxime sui. Annos regimine, menses beneficiis, dies pietate distinxit. Ob quæ merita imprimis obfractas bellorum procellas, regni jugulo minitantes, communis parentis haud paulo pulchrius quam regis nomen meritus, quo nulli hactenus principum Danorum ire datum, hæreditariam primus accepit protestatem; id est, cives omnes in regno suos effecit liberos, seque et stirpem in perpetuum suam supra omnem extulit mortalitatem. Stat fama [supra] tanti herois ruinas, qui hærens coelo lucet terris, et in animis hominum colitur, postquam in Augustali desiit, perpetua gloria et orbi coæva, si quid coelo creditur, si qua pietati duratio futura. Natus est Anno 1609 die 18 Martii, denatus anno 1670 die 19 Feb . . .”
