Prædikestolen stammer fra 1609 af den københavnske billedhugger Hans Brokman (der 1604 havde udført en lignende prædikestol til Koldinghus’ Slotskapel). Stolen er udført i sandsten med skulpturer af alabast og arkitektoniske enkeltheder af hvidt marmor og belge noir.
Prædikestolen, der tæller fire fag, har i de brede storfelter (muslingeskalnicher) statuetter af de fire evangelister, noget uensartede af format og proportioner. Foran de skråt afskårne hjørner med slanke muslingenicher står ret spinkle, korintiske søjler, hvortil slutter sig små englehoved-krumknægte.
Rygskjoldet, af alabast, indeholder i hovedstykket rigsvåbenet i en ægformet kartouche holdt af to vildmænd. De 13 mærker, ligeledes i ægformede skjolde, er ordnet i en ring omkring løveskjoldet, som er anbragt i en lille kartouche.
Over den stærkt fremspringende gesims dannes topstykket af en stor, påfaldende skævt tegnet kartouche med et kvindehoved, i det lille hængestykke læses C4 (Christian 4.). Rygskjoldet er indskudt mellem to svære konsoller, som bærer himmelen. På den ene ses ungdommen symboliseret ved et pigehoved, på den anden alderdommen fremstillet som et tandfattigt gammelkonehoved.
Den regulært sekssidede himmel, hvis underside lyser med en stor, smilende alabastsol, har en udladende gesims med bølgeranke, som på hjørnerne afbrydes af løvemasker. Over disse står putti med lidelsesredskaber.
Over gesimsen er himmelen formet som et hvælv svarende til underbaldakinen, men med englehoveder i felterne. Himmelsen krones af en hermesmykket lanterne, i hvilken man ser helligåndsduen, og Kristus med sejrsfanen der står på toppen.
