Kisten
Den store egetræskiste er smykket med talrige bronzebeslag og har løvefødder af samme materiale. Den står på en lav sokkel, der ligeledes er af eg. Kistens langsider deles ved fire pilastre i tre felter.
Relieffet midterst på langsiden skal være en allegori over Kongens valgsprog ”Folkets Kærlighed, min Styrke”: En kronet kvinde med det danske våben i sit brystspænde fører to andre kvinder frem mod hinanden. Den ene har en blomsterkrans i håret, hun rækker hånden til den anden, der holder en kølle i venstre hånd og har et løveskind over hoved og skuldre.
På den anden langside (mod væg) ses i midterfeltet et relief ”Danmark”, sørgende ved Kongens Død: En kvinde sidder med bøjet hovede på kanten af Charons båd, med højre hånd støtter hun et skjold med det danske våben. Bag hende frihedens træ med en frygisk hue anbragt på de øverste grene. Over dette relief et bibelsprog i bronzebogstaver.
I sidefelterne er der store Laurbærkranse. Pilastrene er dekoreret med Valmuer og Egegrene.
Ved hovedenden ses rigsvåbnet og ved fodenden en laurbærkrans, inden i denne læses Kongens dødsdag: ”15. november 1863”. Over såvel kransen som våbnet findes skriftsprog.
På låget langs randen knæler otte engle af bronze, de fire på hjørnerne er ens.
Øverst på lågets buede overside en platform. Foran denne et kronet sølvskjold med graveret skriveskrift: ”Frederik den Syvende født den 6te October 1808, besteg Thronen den 20de Januar 1848, formæledes første Gang den lste November 1828 med Prindsesse Vilhelmine Marie af Danmark, anden Gang den 10de Juni 1841 med Prindsesse Caroline af Meklenborg-Strelitz, viet til venstre Haand den 7de August 1850 til fru Christine Louise Grevinde af Danner. Han grundlagde paany Folkefriheden i Danmark og forsvarede kjækt Rigets Selvstændighed. Han var den sidste af K. Frederik III.S Mandsstamme og valgte med Folkets Bifald til Thronfølger sin Faders Søsterdatters Ægtefælle, sin Farfaders Søsterdatters Søn. Han døde den 15de November 1863, og den valgte Prinds besteg Thronen som Christian den Niende”.
En egekrans af guld, skænket af danske kvinder og udført af A. N. Dragsted, var 10. december 1863 lagt på kistelåget. Senere blev en forhøjning til egekransen påsat låget, og herover blev en glasmontre anbragt, der dog atter fjernedes 1874. Da Kransen blev stjålet i 1908, udførte Alfred Dragsted en kopi.
Arkitekt Th. Zeltner har stået for udførelsen af kisten. Reliefferne på kistens sider blev modelleret af Fr. C. Hertzog, medens Th. Stein formede de små knælende engle langs lågets kant. Kisten måler 273 x 115 cm, dens højde er 122 cm.
Kong Frederik 7. blev født den 6. oktober 1808 på Amalienborg Slot i København som søn af kong Christian 8. og dronning Caroline Amalie. Han blev konge i 1839 efter sin fars død og er kendt som den sidste danske konge under enevælden. Hans tid som konge var præget af store politiske forandringer, især overgangen til et konstitutionelt monarki.
Hans valgsprog var Folkets Kærlighed, min Styrke.
Frederik 7. blev gift tre gange, men fik ingen børn. Først var han gift med Frederikke af Mecklenburg-Schwerin fra 1828 til 1837. Så blev han gift med Caroline Charlotte Mariane af Danmark fra 1841 til 1846, men det ægteskab blev også opløst. Til sidst indgik han et morganatisk ægteskab med Louise Rasmussen, senere kendt som Grevinde Danner, i 1850.
Da Frederik 7. blev konge, var Danmark midt i en politisk og økonomisk omvæltning. I 1848 var der store krav om reformer, og som svar på det, accepterede han Danmarks første grundlov i 1849. Den indførte parlamentarisme og satte en stopper for enevælden. Det var en vigtig ændring i dansk historie, da det betød, at Danmark bevægede sig mod et mere demokratisk styre.
Selvom Frederik 7. accepterede grundloven, var han ikke en aktiv reformator. Hans regeringstid var præget af ustabilitet og politisk konflikt, især i forhold til adelen og de voksende krav om friheder.
I sit private liv havde Frederik 7. heller ingen børn, og han var ofte i mediernes søgelys for skandaler og valg, som folk ikke altid brød sig om. Han var en kompleks figur, set både som en der gjorde væsentlige forandringer og som en der ikke var stærk nok til at gennemføre mere dybtgående reformer.
Frederik 7. døde den 15. november 1863 på Glücksborg Slot. Han efterlod sig et Danmark, der nu var et konstitutionelt monarki. Selvom hans beslutning om at acceptere grundloven var et vigtigt skridt, var hans tid som konge også præget af politisk ustabilitet. Efter hans død kom Christian 9. på tronen, som var en del af den yngre del af kongehuset, og det markerede starten på en ny periode for Danmark.
